Benjamin og Sofie fra Butler og Loftet, Algade 5.
Annoncørbetalt indhold

5 tips til efteråret fra gågadens modeeksperter

Det er for alvor blevet efterår, og tid til at finde strikketrøjen frem. Vi har været en tur i Aalborgs gågader, for at finde tips til efterårsgarderoben fra byens største modeeksperter: Butiksekspedienterne.

22. september 2022 kl. 13:56
Opdateret kl. 15:54
Malou fra Companys by Sirup, Bispensgade 5.

1. Back to basic

I Companys by Sirup, Bispensgade 5, finder man et stort udvalg af styles og mærker håndplukket ud fra tidens tendenser. Her er noget for enhver smag, men Malou fra butikken kan alligevel se en tydelig tendens.

- Der har længe været rigtig meget knald på mønstre, farver og accessoires, men nu skruer vi lidt ned for det hele igen, og går ”back to basic” med gode basisvarer og enkel styling, fortæller hun.

Hun er iført en strikkjole fra Gestuz og støvler fra Pavement.

Sille fra Studio Grunddahl, Nørregade 12.

2. Lag-på-lag

Hos Studio Grunddahl i Nørregade 12 tror de på slow fashion for at komme køb-og-smid-væk-kulturen til livs og undgå impulskøb, når moden dikterer nye trends.

Sille fra Studio Grunddahl vil gerne kunne bruge sin garderobe hele året rundt, og derfor er lag-på-lag hendes bedste efterårstip.

Hun er her i et monokromt og skulpturelt look med oversize fit og masser af lag. På den måde kan hun tilpasse sit outfit til det skiftende efterårsvejr uden at gå på kompromis med sin stil.

Simone fra deKARL, Gravensgade 21.

3. Tone-i-tone

I Gravensgade 21, finder man deKARL. Deres sortiment er primært henvendt til mænd, men også kvinder kan shoppe modetøj nøje udvalgt efter stil, kvalitet og funktionalitet fra brands som Aiayu, Marni og Helmut Lang.

Ifølge Simone fra deKARL er det altid et godt tip at klæde sig tone-i-tone og style et outfit ud fra en bestemt nuance. Det giver et stilsikkert udtryk, og kunne eksempelvis være i de brune, grønne og beige nuancer, som er fremme lige nu.

Hun er her hoppet i en varm jakke fra Parajumpers og støvler, der matcher i farven.

Benjamin og Sofie fra Butler og Loftet, Algade 5.

4. Outerwear

Benjamin står bag disken i Butler, Algade 5, som henvender sig til den modebevidste mand. Her guider han til et efterår fuld af outdoor-inspirerede styles.

Det kunne eksempelvis være skovmandsskjorter fra Columbia, rå denimjeans og -jakker fra Dickies, trecking sneakers fra Salomon og alverdens cool kasketter.

Her er han i outfit med vest og cargo-bukser fra CP Company.

5. Mix and match

Ved siden af Benjamin står Sofie, som arbejder i nabobutikken Loftet, Algade 5. Her finder man en god blanding af urban trends og feminine klassikere. Det er også det, der er Sofies råd til efterårsgarderoben:

- Mix and match! Bland gerne forskellige materialer og stilarter for et cool og personligt udtryk, siger hun.

Hun er iført uldblazer og nålestribede bukser fra Modström tilsat perlekæde, blød strik fra By Malene Birger og sporty sneakers.

Find meget mere mode fra Aalborg på Instagram her:

Annonceret indhold

Nyeste