Annoncørbetalt indhold
Indhold leveret af  Det Nye Sort
Her får generation Z den bedste fremtid
Indhold leveret af Det Nye Sort

STX, den almene studentereksamen, scorer højest i Børne- og undervisningsministeriets trivselsmålinger. Det skyldes en god blanding af stærke fællesskaber og høj faglighed.

Synes du, det er svært at rådgive dit barn om valg af ungdomsuddannelse? Så er du ikke alene. Mange forældre finder overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse vanskelig og har svært ved at navigere i de mange uddannelsestilbud til unge.

- Fokuser på, hvad der er vigtigst, råder rektor Christian Warming fra Aalborg Katedralskole. - Og det allervigtigste er, at de unge mennesker trives i de år, hvor de for alvor udvikler sig som mennesker.

Scorer højest på trivsel

Her kan STX, den almene studentereksamen, noget særligt. Børne- og Undervisningsministeriet har undersøgt trivslen på landets ungdomsuddannelser, og STX ligger højest på alle fem undersøgte punkter: Faglig individuel trivsel, social trivsel, læringsmiljø, pres/bekymringer og mobning.

Ifølge Christian Warming er en medvirkende faktor til den gode sociale trivsel på STX, at det almene gymnasium rummer meget bredt:

- Der er plads til alle. Mangfoldigheden fylder meget på STX, og det er netop i fællesskabet, at STX har sin store styrke. Den bredde, som gymnasiet har på fagligheden, afspejler sig nemlig også i sammensætningen af unge, der vælger gymnasiet.

Aalborg-gymnasierne højest på snit

Og særligt på ungdomsuddannelserne hænger den sociale trivsel faktisk tæt sammen med den faglige trivsel. Det viser en nylig undersøgelse fra EVA, Danmarks Evalueringsinstitut. Det er vigtigt for den unge, at ungdomslivet hænger sammen, og her er der en meget tæt sammenhæng mellem at lykkes fagligt og socialt.

De fire Aalborg-gymnasier – Aalborg Katedralskole, Aalborghus Gymnasium, Hasseris Gymnasium og Nørresundby Gymnasium – leverede i 2018 til sammen det højeste gennemsnit på hele 7,6 karakterpoint ved studentereksamen, og det er med til at sikre eleverne et solidt, fagligt fundament for et godt ungdomsliv.

Indhold leveret af  Det Nye Sort

Holder dørene åbne

Hvis mangfoldigheden og rummeligheden er nøglen til den gode sociale trivsel på STX, så er den faglige bredde måske en lige så væsentlig årsag.

STX er adgangsgivende til 334 videregående uddannelser inden for humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab. Det skyldes fagbredden. Alle elever gennemgår nemlig den samme kerne af fag: dansk, engelsk, samfundsfag, historie, matematik, oldtidskundskab og religion samt et kreativt fag som fx billedkunst, musik eller drama. Ud fra det fælles faglige afsæt kan eleverne siden dyrke deres egne interesser med højniveaufag og valgfag.

Det giver mulighed for at specialisere sig inden for meget forskellige områder som fx sprog, naturvidenskab og endda idræt, der som noget helt unikt også udgør et obligatorisk fag på STX-uddannelsen.

Indhold leveret af  Det Nye Sort

Rammer dannelsen af det hele menneske bedst

Kombinationen af en solid, menneskelig dannelse og en faglig bredde giver mulighed for frit valg på rigtig mange hylder efter studentereksamen og giver de unge en god ballast til den fremtid, de går i møde:

- Allerede i dag kan det være svært for forældregenerationen at gennemskue, hvad en Lead Generation Specialist eller en Business Systems Consultant egentlig laver. Og om blot få år vil jobtitler og jobindhold have flyttet sig endnu mere. Vi kan ikke vide præcis, hvad der venter de unge på det jobmarked, der rammer dem. Men vi kan give dem de værktøjer med i rygsækken, som de skal bruge – den brede faglighed, den store rummelighed, et nuanceret verdensbillede og de generelle, akademiske kompetencer, mener rektor på Aalborghus Gymnasium, Torben Poulsen.

Læs mere om STX og om at gå på Aalborghus Gymnasium, Hasseris Gymnasium, Nørresundby Gymnasium og Aalborg Katedralskole her:

www.stxaalborg.dk

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail