Annoncørbetalt indhold
Indhold leveret af  Hasseris Bymidte
Hasseris Bymidte skaber attraktive handelsoplevelser
Indhold leveret af Hasseris Bymidte

Centeret i Hasseris præges af spændende tiltag såsom renovering, et arkitektonisk løft af torvet og nu åbning af en franskinspireret Delikatesse- og Vinbar, Latur.

Har man sin daglige gang i Hasseris Bymidte, er det næppe gået nogens næse forbi, at centeret har undergået en større renovering de seneste år. Det skyldes, at Keld Gregersen fra KVG Bolig købte bymidten i foråret 2019 med ønsket om at omfavne og optimere det potentiale, som Hasseris Bymidte indeholder.

Hasseris Bymidte har i mange år været et naturligt samlingspunkt for byens beboere og pendlere bosiddende i omegnen. Det skyldes især de mange gode forretninger, der tilbyder noget for enhver smag og behov. Med andre ord forhandler centerets butikker alt det, som nordjyderne har brug for i hverdagen.

Nyrenoveret og æstetisk bymidte

Centerets potentiale og funktion som et naturligt samlingssted har Keld Gregersen haft for øje, derfor er arkaden nu blevet moderniseret med blandt andet fornyet belægning og belysning, således et besøg i centeret bliver en endnu bedre oplevelse.

Udendørs indbyder pladsen mellem Hasseris Bibliotek og Danske Bank nu til et lille hvil, hvor de besøgende kan nyde lyden af rislende vand fra de nyopsatte springvand. Pladsen er desuden udsmykket med sejl og en scene, der skal danne rammen for fremtidige arrangementer.

De nye tiltag i Hasseris Bymidte er ikke kun glædeligt for centerets besøgende, for forretningernes ejere er naturligvis ligeså begejstrede for, at omgivelserne har fået en kærlig hånd. En af dem er Bente Bjerring, der både er indehaver af modetøjsbutikken Bjerring og formand for Foreningen af lejere i Hasseris Bymidte:

Indhold leveret af  Hasseris Bymidte
Her ses Bente Bjerring foran sin modebutik. Hun glæder sig over midtbyens nye ændringer.

- Siden Keld overtog, er der blevet restaureret en hel del, og vi føler os virkelig forkælet her i centeret. Det klæder omgivelserne med nye, spændende tiltag og udsmykning, og vi håber naturligvis på, at flere finder vejen til Hasseris Bymidte af den grund, siger Bente Bjerring og fortsætter:

- Jeg glæder mig til, at vi for alvor kan indvie den nye scene, nu vi må samles flere mennesker udendørs. Det bliver fantastisk med endnu mere liv i bymidten, derfor er vi så småt også i gang med at planlægge fremtidige arrangementer, hvor scenen skal danne rammen for en god oplevelse her i bymidten.

Åbningen af nyt samlingssted i centeret

Det er en sjældenhed, at nye forretninger åbner i Hasseris Bymidte, for mange af butiksejerne har forelsket sig i området og haft adresse i centeret i mange år. Men en ekstraordinær tilbygning, der er blevet renoveret på det seneste år, har muliggjort, at en ny Deli- og Vinbar, Latur, kunne slå dørene op d. 2 august, og det glæder Bente Bjerring:

- Det er virkelig skønt, at lige netop et sted som Latur er åbnet her i centeret. Det muliggør, at centerets besøgende kan mødes og nyde hinandens selskab til et glas vin eller et lækkert måltid mad. Det er en perfekt tilføjelse til vores i forvejen mange specialbutikker med passion for hver deres. Forhåbentligt bliver Latur et nyt samlingspunkt i bymidten.

Mændene bag den nyeste specialbutik er Dennis Juhl Jensen og Frederik Østeraa, og har man lidt kendskab til restauranterne i Aalborg, ved man, at de har oplevet stor succes i Aalborg med restauranterne Struktur og Textur. De erfarne restauratører så samme potentiale i Hasseris Bymidte som Keld Gregersen.

- Hasseris Bymidte er som en lille hyggelig oase, der dog manglede et samlingssted for borgerne, hvad end det er over en kop kaffe, godt bagværk, vin eller andre af vores specialiteter. Dét bidrager Latur med, og vi håber på at blive et foretrukkent besøgssted for både lokale men også folk bosiddende i Aalborg, siger Dennis Juhl Jensen.

Hasseris Bymidte er den perfekte ramme for gode handelsoplevelser.

Latur Deli-og Vinbar

Facaden på den nye Deli-og Vinbar er prydet med store vinduespartier, og når vejret tillader det, står cafébordene udendørs og indbyder til en hyggelig stund under varmelamper og med udsigt udover vandkunsten, der risler på bymidtens åbne plads. Laturs lokaler er bygget til formålet, og det er Dennis Juhl Jensen naturligvis begejstret for.

- Hele konceptet bag Latur Deli- og Vinbar er udformet efter inspiration fra og kærligheden til sydlandske fortovscaféer, der inviterer til hyggelig stemning i åbne omgivelser og lækre delikatesser. Keld Gregersen skal have et stort tak for, at opførelsen af lokalerne er tiltænkt vores koncept med mulighed for store gulv til loft vinduer og stort vinskab i midten af lokalet.

Den sydlandske, specielt franske stemning, er ikke kun tilstede i indretningen, for spisekortet tager afsæt i udenlandske specialiteter, hvor gæsterne kan nyde alt fra højkvalitets delikatesser, simreretter til en god sandwich af hjemmebagt flute. Smager anretningerne fra spisekortet gæsterne, kan de let udpeges i glasdisken og købes med hjem.

Laturs spisekort er skabt således, at der er noget for en enhver smag og prisklasse, hvilket også gør sig gældende for vinkortet. Dennis Juhl Jensen fremhæver vigtigheden bag, at en vinbar tilbyder et alsidigt sortiment, hvorfor det store vinskab indeholder alt fra eksklusiv kinesisk vin og fransk bourgogne til mere prisvenlige druer.

Indhold leveret af  Hasseris Bymidte
Til venstre ses Latur med caféborde ud til bymidtens åbne plads og til højre ses Keld Gregersen

En lys fremtid for Hasseris Bymidte

Selvom Keld Gregersen allerede på kort tid har igangsat store ændringer i centeret, vil det ikke være de sidste glædelige nyheder for beboere i Hasseris og omegn, for bymidten kigger ind i en lys fremtid. Hvilke nye tiltag, der kommer til at ske i Hasseris Bymidte, må fortsat være en hemmelighed, men Keld Gregersen er forventnings- og håbefuld:

- Hasseris Bymidten er på en rejse i øjeblikket, men hvor rejsen er på vej hen, kan jeg ikke udtale mig om, men det bliver både til glæde og gavn for området. Lige i øjeblikket glæder jeg mig over åbningen af Latur, for det er en fantastisk tilføjelse til centeret, fortæller Keld Gregersen.

Læs mere om bymidtens specialbutikker og hyggelige atmosfære på www.hasserisbymidte.dk

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail