Annoncørbetalt indhold
Indhold leveret af  Det Nye Sort
Thomas Bælum: Det var mine tre sjoveste år
Indhold leveret af Det Nye Sort

De unge skal have lov at træffe livsvalg, der giver mulighed for at smage sig frem i tilværelsen, mener Thomas Bælum. I dag er han direktør i AaB og har opbygget sin succesfulde erhvervskarriere sideløbende med en fodboldkarriere.

- Du kan altid specialisere dig senere. Det er for tidligt at vælge karriere, når du er 15 år gammel. Der er alligevel ingen af os, der ved, hvordan arbejdsmarkedet ser ud om bare 5 år.

Det er Thomas Bælums råd til hans egen søn, der står over for at skulle vælge ungdomsuddannelse. Og han ved, hvad han taler om. Selv valgte Thomas Bælum STX, det almene gymnasium – og det brede fundament fra ungdomsårene har holdt dørene åbne, mens han udforskede livet som professionel fodboldspiller og fandt ud af, hvor interesser og talenter virkelig lå – og hvilken retning, karrieren skulle tage.

- Jeg vidste ikke, hvad jeg ville, eller hvilken retning, jeg ville i. Det der med fodbold var jeg slet ikke gået all-in på endnu, så det var vigtigt for mig at vælge en ungdomsuddannelse, der gav det bredest mulige fundament og flest muligheder for at vælge videregående uddannelse. Jeg havde bl.a. matematik på A-niveau, men det var spændende at snuse til musik og de mere kulturelle fag, siger han. - På flere måder var det de sjoveste tre år af mit liv.

Find dit talent

Når Thomas Bælum ser tilbage på sin gymnasietid på Hasseris Gymnasium, husker han særligt det sociale fællesskab og de kreative fag, men det er fagligheden og den brede, almene dannelse fra STX, som har præget hans videre uddannelse og karriere.

Thomas Bælums fodboldkarriere tog allerede fart, mens han gik i 2.g, og AaB tilbød ham en ungdomskontrakt. I 3.g kom han med i superligatruppen, og straks efter gymnasiet lå en fuldtidskontrakt klar. Så først som 23-årig valgte Thomas Bælum videregående uddannelse – det blev en HD i afsætning, som han tog over to omgange med 5 mellemliggende år i udlandet. Men eksamenspapiret var vigtigt, for det var adgangsbilletten til erhvervslivet og bl.a. en lang karriere i HR- og rekrutteringsvirksomheden Randstad:

- Det var fodboldtiden, som vækkede min interesse for det kommercielle område, for salg og afsætning. Så min pointe er, at det er for tidligt at vælge noget fra, når man vælger ungdomsuddannelse. Jeg siger få smagt på tingene og find ud af, hvor dine interesser og talenter ligger - er det naturvidenskab, humaniora, sprog eller noget helt fjerde?

Indhold leveret af  Det Nye Sort

Et bredt fundament

At udforske forskellige fagområder giver en STX-uddannelse de optimale betingelser for. STX er nemlig adgangsgivende til 324 videregående uddannelser inden for humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab. Det skyldes fagbredden. Alle elever gennemgår den samme kerne af fag: dansk, engelsk, samfundsfag, historie, matematik, oldtidskundskab og religion samt et kreativt fag som fx billedkunst, musik eller drama. Ud fra det fælles faglige afsæt kan eleverne siden dyrke deres egne interesser med højniveaufag og valgfag.

Det giver mulighed for at specialisere sig inden for meget forskellige områder som fx sprog, naturvidenskab og endda idræt, der som noget helt unikt også udgør et obligatorisk fag på STX-uddannelsen. Kombinationen af en solid, menneskelig dannelse og en faglig bredde giver mulighed for frit valg på rigtig mange hylder efter studentereksamen og giver de unge en god ballast til den fremtid, de går i møde.

- Min forståelse af verden og de værdier, jeg fik med fra gymnasietiden, er noget af det, jeg har haft størst gavn af siden – også i salgsverdenen og inden for ledelse, hvor jeg bevæger mig. Det at kunne sætte sig i andres sted kommer af en bredt funderet uddannelse, der giver et bredt perspektiv, slutter Thomas Bælum.

Læs mere om STX på Aalborghus Gymnasium, Hasseris Gymnasium, Nørresundby Gymnasium og Aalborg Katedralskole her: stxaalborg.dk

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail