Affaldssortering i Aalborg
Det er vigtigt at holde sig opdateret på de gældende love og krav for affaldssortering. De opdateres nemlig jævnligt for konstant at optimere genanvendelsen af ressourcer. Læs med her og bliv klogere på, hvordan du kan sortere dit affald korrekt og effektivt i Aalborg Kommune.
Der er nok at holde styr på, når det kommer til affald. Madaffald, plast, glas, metal med videre skal nemlig alle sammen finde deres retmæssige pladser i affaldsspandene. Og det er vigtigt, at det gøres korrekt, for der skal ikke mere end ét stykke forkert skrald til for, at en hel ladning glas må kasseres. Det er naturligvis en skam, da materialet kunne være blevet genanvendt.
Derfor er det altså godt at være opmærksom og ikke mindst have et effektivt system til affaldssortering. Det behøver hverken at være svært eller dyrt, og her på siden bliver du forsynet med de vigtigste tips, tricks og råd til systemet og sorteringen.
Sådan kommer du i mål med dit affaldssorteringssystem
Det er individuelt, hvilken løsning på affaldssortering, der passer bedst til den enkelte. Det afhænger for eksempel af, hvor mange din husholdning består af, og hvor meget plads du har. Hvis du bor alene, kan du måske nøjes med en mindre løsning, hvor dine skraldespande er placeret under vasken.
Men hvis I er flere, bliver skraldet også mere, og så er der måske brug for at placere sorteringen i et rum for sig. Ellers kan man nemlig ikke lave meget andet end at rende ud med affald hele tiden. For de fleste kan det være smart at vælge et system med affaldsbeholdere i forskellige farver. Så er det nemt at komme skraldet de rigtige steder hen. Det kan også være en fordel at have affaldssorteringen i et stativ med hjul, der nemt kan køres ud til de store beholdere.
Affaldsspande og affaldsposer behøver heldigvis ikke at være dyrt. Du kan finde prisvenlige produkter hos en forhandler som AJ Produkter, som også fører rengøringsudstyr og en lang række andre artikler. Du kan eventuelt kigge på et sæt bestående af flere spande - det kan nemlig i nogle tilfælde gøre købet billigere, end hvis du skal købe hver enkel affaldsspand for sig.
Find en vejledning online
Det er en god idé at finde en vejledning online, som du kan gå frem efter, når du skal skabe dit affaldssystem. Du kan finde vejledningen igennem Aalborg Kommune, så du sikrer dig, at du sorterer korrekt. Det kan nemlig variere en smule alt afhængigt af din boligtype. Således kan der være væsentlige forskelle på affaldssorteringen, når du bor i hus eller etagebolig, eller hvis du er i sommerhus.
Ved at følge vejledningen er du skudsikker, når det kommer til at sende dine affaldsposer det rigtige sted hen. På den måde bidrager du til et grønnere Aalborg, hvor der spares mest muligt på ressourcerne. Du kan også få sorteringsguiden som app.