Er du klar til rosésæsonen?
Annonce

Er du klar til rosésæsonen?

For mange vinelskere er sommeren ensbetydende med en særlig type vin – nemlig rosévin. Den ofte lette, friske og frugtagtige vin med den karakteristiske lyserøde farve er perfekt at nyde på terrassen en varm sommerdag, men er også en formidabel ledsager til sommermaden. Læs med her, og bliv klædt bedst muligt på til rosésæsonen.

Virksomhedsprofil 21. juni 2023

Hvad er rosévin, og hvordan fremstilles den?

Rosévin er vin, der er lavet af røde druer. I modsætning til rødvin bliver drueskallerne dog fjernet efter kort tids kontakt med mosten, hvilket er med til at give vinen sit lyserøde særpræg. Vinen kan variere i både smag, farve og aroma, så du kan med stor sandsynlighed finde én, der matcher dine præferencer.

Til fremstilling af rosé bruges én af to hovedmetoder: maceration og saignée. Macerationsmetoden indebærer at lade drueskallerne hvile i mosten i en kort periode, mens saignée-metoden er en proces, hvor du fjerner noget af mosten fra rødvin til produktion af rosévin. Det gør samtidig, at du kan koncentrere den tilbageblevne rødvinsmost, hvilket giver en mere intens rødvin.

En populær sommerdrik

Der er flere grunde til, at rosévin er populær om sommeren. For det første er rosévinens smag karakteriseret ved at være let, frisk og frugtagtig. Det gør den både til en ideel aperitif og en fantastisk ledsager til sommerens retter som grillet fisk og skaldyr, salater og pastaretter. Hertil kommer det, at rosévinen nydes afkølet, og derfor er en dejlig forfriskning på varme sommerdage.

Rosévin er også kendt for sin alsidighed, hvilket gør den perfekt til sommerens aktiviteter og arrangementer. Den kan nemlig både drikkes på terrassen til en sludder med din ven eller veninde, tages med på picnic i parken eller til solbadning på stranden og serveres til en afslappet middag med venner og familie.

Sådan vælger du den bedste rosévin til sommeren

Hvis du er på udkig efter en god rosévin, er der masser af muligheder. Du kan besøge supermarkeder og vinbutikker, hvor du kan udforske et bredt udvalg af rosévine fra forskellige regioner og producenter. Nogle af de mest populære regioner tæller Provence i Frankrig, Toscana i Italien og Rioja i Spanien.

Alternativt kan du også bestille rosévin hos en online vinhandler. Her præsenteres du for nøje udvalgte rosévine, så du slipper for at skulle bruge for alt meget tid på research. En online vinhandler vil desuden ofte have et større udvalg af rosévine end dit lokale supermarked.

Så hvad venter du på? Tiden er inde til at udforske rosévine, som du kan nyde sommeren med. Slå dig ned på terrassen eller i haven, og nyd et køligt og forfriskende glas rosé i godt selskab. Når du har fundet en favorit, kan du fylde vinlageret op, så du altid har noget at byde dine gæster på hele sommeren.

Annonceret indhold

Nyeste