Snasket burger, fedtede fritter eller sprøde nachos? Vi guider til lækker tømmermændsmad to go til dagen derpå

AALBORG: Nemt og hurtigt må være nøgleordene, når der skal mad på bordet dagen efter nytårsfesten, der kan resultere i nogle slemme tømmermænd. Vi har derfor scannet spisestedernes menukort for lækker, tømmermændsdulmende takeaway, og her får du altså fem gode bud. Enjoy!

Grillen Burgerbar

Ved Stranden 1

Burgerbiksen ser garanti for en lækker burgermenu med både burger, fritter og mayo, som du helt selv kan strikke sammen. Måske du skulle kaste dig ud i cheeseburgeren ”Bearnaise Bastard” med bacon, pickles, ristede løg og kirsebærret på toppen: bearnaise! Rammes du af den helt store sult, så kig mod den dobbelte cheeseburger ”The Cheesy Beast” med bacon, pickles, syltede rødløg og smeltet ostesauce. Ja tak!

Klik ind på Grillens hjemmeside her.

Sams Barbeque

Bispensgade 18

Har man overhovedet været i Aalborg, hvis ikke man har smagt den legendariske 40d hos Sams i gågaden? Og hvilken bedre dag at sætte tænderne i den indbagte kebab med fritter, salat og hjemmelavet dressing end ovenpå årets store fest? Er du ikke til kebab, er det også muligt at få fingrene i både pizza, pita og forskellige grillretter.

Klik ind på Sams Barbeques hjemmeside her.

Restaurant Bones

Strandvejen 6

Bones skriver sig ind på listen over steder, der kan forsøde (og forsalte) den tømmermændsramte tilværelse den første januar. I en Bones-box to go kan du få alt fra de populære BBQ-spareribs og southern fried chicken til salatbar og sprøde onion rings. På dessertkortet finder du desuden husets egen cheesecake, just saying...

Klik ind på Bones' hjemmeside her.

Café Klostertorvet

C.W. Obels Plads 14

Skal dine tømmermænd plejes med lækre nachos? Du får Aalborgs (måske) bedste hos den hyggelige café på C.W. Obels Plads, og til vores alle sammens held laves de også som takeaway. De lækre tortillachips kommer i forskellige varianter; Du kan både få den klassiske omgang nachos med ost, salsa og guacamole, men du kan også forkæle dig selv med caféens populære ”Tallerknen fuld”, hvor chipsene følges af en oksekødsfyldt pandekage og salat. Har du en helt anden favorit fra Klostertorvets menu? Frygt ej - alt laves som takeaway!

Klik ind på Klostertorvets hjemmeside her.

Restaurant Flammen

Østerågade 27

Hos Flammen, som er kendt for den kæmpe, kødfyldte buffet, kan du lægge billet ind på blandt andet gode ben, fritter og møre, saftige stege som takeaway. Du har faktisk mulighed for at designe din helt egen menu. Skal kødet følges af fritter eller cremekartofler? Chicken fingers eller løgringe? Som du nok kan høre, er der udsigt til et solidt, skræddersyet tømmermændsmåltid. Velbekomme!

Klik ind på Flammens hjemmeside her.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...