De kommer som store og små, kulørte, smukke og skæve - nu runder kolonihaverne i Aalborg et århundrede

AALBORG: Sig ordet kolonihave, og det vil myldre frem med billeder på mange nethinder.

En blå himmel, et smukt vajende Dannebrog, en rødternet dug og lysegrønt græs - og i baggrunden selvfølgelig et lille kulørt træhus til at danne ramme om det hele.

- I dag er mange af husene meget anderledes, end de var i starten. De er gennemgående større, end de var, men tanken om fællesskab er den samme, siger Inger Kløjgaard, der er formand for Nordjysk Kreds.

På lørdag, 13. april, runder tanken om "det lille kulørte hus" et særdeles skarpt hjørne, når den lokale afdeling af Kolonihaveforbundet fylder 100 år.

I et århundrede - og lidt til - har kolonihavebevægelsen nemlig givet lys, luft og socialt samvær til millioner af unge og lidt ældre danskere, og skulle man tro, at det var passé med de små rekreative parceller, kan man godt tro om.

Katrine Schousboe
Kolonihaver er generelt meget forskellige - men langt de fleste har i dag indlagt elektricitet. Foto: Lasse Sand

Kolonihave i et helt liv

Inger Kløjgaard er en god repræsentant for kolonihaverne.

Ikke alene har hun selv haft have i Jørgen Berthelsens Minde i Øster Uttrup i 50 år, hun har også været formand for kredsen i foreløbig 27 år, og så har hun som så mange andre ladet nutiden flytte ind i sit lille hus.

- Vi fik vores have, da vores børn var små. Det var langt ude på landet dengang med køer og marker omkring os. Det var primitivt, men vi var her hver sommer, og børnene elskede det. Vi var unge, og der var mange at lege med, forklarer hun.

I flere år var dyrkede familien grøntsager, men de seneste år har Inger Kløjgaard skiftet gulerødder og salat ud med græsplæne og prydtræer. Tilbage er dog en lang række frugttræer, som sikrer en stabil forsyning af æbler i efteråret.

Hun passer selv både hus og have og bor i foreningen, fra der er varme i luften og til slutningen af september.

- Det er altid noget særligt, når der bliver åbnet for vandet her i begyndelsen af april, så er sæsonen i gang, siger hun.

Katrine Schousboe
Der er regler for hvor store husene må være - men generelt er de større end tidligere. Foto: Lasse Sand

Nye tider i haverne

Selve husene er forandrede i forhold til, hvad de var i starten. De små og ofte primitive skure er skiftet ud med mere beboelige huse.

- Vi fik strøm i vores forening i 1981, og i dag har langt de fleste det. Mange huse er også blevet isolerede og har termovinduer, så man bedre kan være her, forklarer hun.

I det hele taget er forholdene på mange måder blevet mere ordnede. Det er f.eks. et krav, at man har en forsikring, fordi husene ligger på kommunal grund. Og inden for en årrække skal alle kolonihaveforeninger tilsluttes kloaknettet - det er et krav fra EU.

- Det er helt fint. Men jeg kan også godt frygte, at det bliver svært at holde folk fra at bo i deres haver året rundt, siger hun.

Kolonihavebevægelsen undergår mange stedet lidt af et generationsskiftet i disse år. I nogle foreninger er det mere markant end i andre.

I Jørgen Berthelsens Minde kan Inger Kløjgaard hvert år byde velkommen til mange nye, unge haveejere.

- Der kommer rigtig mange unge mennesker til - fra 20 år og opefter. Det synes jeg, vi trænger til, og det betyder også, at der igen kommer børn i haverne.

Snakken går fortsat over hækken, men det sociale liv på tværs af generationerne lider måske lidt, vurderer hun.

- Hvad skal de unge med os gamle, siger hun spørgende og tilføjer så:

- Men jeg tror heldigvis, at de unge har det sociale liv med hinanden, sådan som vi også havde det, da vi flyttede ind i haven. Det er vel meget naturligt, det er sådan.

Katrine Schousboe
Der er knap 2400 medlemmer i de 27 haveforeninger i stor-Aalborg. Foto: Lasse Sand

En ide fra Aalborg

Nordjysk Kreds dækker, på trods af navnets reference til hele landsdelen over kolonihaveforeninger i stor-Aalborg - 27 foreninger med op mod 2400 medlemmer.

Og der er en særlig aura over netop kolonihaver i Aalborg. For ideen til kolonihavebevægelsen som vi kender den i dag, kan tilskrives en fremsynet aalborgenser i form af entreprenør og landstingsmand Jørgen Berthelsen. Allerede i 1884 lejede han en parcel i Østerkæret af kommunen og udstykkede det i 85 haver, der blev revet væk af byens arbejdere. Prisen for en have på knap 400 m2 var 14 kr. - et ganske klækkeligt beløb efter datidens standard. Kommunen kom gradvist med på ideen, og der blev aftalt et 20 års lejemål - kolonihavetanken var rodfæstet!

Først i 1919 blev de nordjyske foreninger organiseret i Nordjysk Kreds - og heraf altså jubilæet.

Gennem årene er det gået op og ned for de små parceller. Nogle er kommet til, mange er forsvundet som led i byens generelle udvikling. Men i 1977 satte daværende borgmester Marius Andersen en tyk streg under kolonihavebevægelsen, da han bekendtgjorde, at kontrakterne med byens haveforeninger var forlænget til 2077.

- Det var virkelig en festdag, siger Inger Kløjgaard, som generelt er fortrøstningsfuld, når det gælder de aalborgensiske havers fremtid.

Kredsen er i fuld gang med i samarbejde med kommunen at lave nye lejekontrakter, der bliver ens for samtlige haveforeninger. De skal erstatte et morads af forskellige kontrakter, der gennem tiden er blevet oprettet - kontrakter, der på mange måder er ude af trit med virkeligheden.

Nordjysk Kreds' 100 år bliver fejret på dagen - lørdag. Først med en reception kl. 11-14 på det gamle rådhus og siden med åbne haver i tre af byens haveforeninger fra kl. 14.30. Man er derfor velkommen til at tage på besøg i Kongelunden på Sdr. Kongevej i Nørresundby, Vesterkæret på Annebergvej og Jørgen Berthelsens Minde på Ø. Uttrup Vej. Tommelfingerreglen ved de åbne haver er, at hvis havelågen står åben, må man gå ind og kigge ind i haven.

Katrine Schousboe
Traditionelt er kolonihaverne bygget i træ - men der er også eksempler på huse i andre materialer. Foto: Lasse Sand
Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...