28. maj kan man få motion og samtidig støtte en god sag, når der er LadyWalk. Pr-foto

GF Forsikring støtter arrangementet i Nørresundby 28. maj

AALBORG: Er du kvinde, og vil du gerne gå for at støtte arbejdet i Endometriose Foreningen og Hjerteforeningen? Så kan du gå med i årets Ladywalk mandag 28. maj kl. 18.30. Ruten starter og slutter ved Nørresundby Idrætscenter, og GF uddeler lige nu 150 gratis billetter til arrangementet.

- Vi var utrolig glade for den store opbakning til Ladywalk i 2017, og vi håber, at mange fra hele Nordjylland vil komme og være med igen i år, hvor fokus endnu engang er på trafiksikkerhed, fællesskab og en gåtur i den gode sags tjeneste, siger Bente Ø. Nielsen fra GF Forsikring i Aalborg.

- Uanset om man deltager i Ladywalk, eller om man blot er med for at sende deltagerne godt afsted, er man velkommen til at kigge forbi vores stand. Vi uddeler reflekser og gode råd om trafiksikkerhed og så har vi en konkurrence, hvor man kan teste sin viden om netop trafiksikkerhed og vinde flotte præmier, siger Bente Ø. Nielsen.

- Så vi opfordrer til, at man tager sin veninde, mor, søster, sin datter eller sin kollega med på en frisk gåtur. Man får en dejlig aften med masser af god stemning - og man vælger naturligvis selv, om man vil gå syv eller tolv kilometer, tilføjer hun.

Er man interesseret i de gratis billetter, skal man blot henvende sig på GF Forsikrings kontor i Aalborg. Billetterne bliver fordelt efter først-til-mølle princippet.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...