Aalborg Pride byder bl.a. på en stor parade gennem byen. Arkivfoto: Jesper Thomasen

Festlig parade fra Kildeparken til Karolinelund

AALBORG: Lørdag 30. juni løber årets Aalborg Pride af stablen.

Kl. 11 mødes alle i Kildeparken. Derefter går alle i festlig parade gennem byen til Karolinelund, hvor der er gratis koncerter og god stemning resten af dagen.

Dagens program starter med åbningstale af kolketingsmedlem Flemming Møller Mortensen kl. 11.50 i Kildeparken. Kl. 12 begynder paraden gennem Aalborg centrum, forbi Nytorv ca. kl. 13 og Karolinelund kl. ca. 14.

- Herefter er programmet en festlig dag for alle nordjyder og andre med godt humør, fortæller Majken Green fra Aalborg Pride.

- Aalborg Pride lægger vægt på, at Pride er for alle, der har lyst til at deltage. Vi står for lige menneskerettigheder for alle og har især fokus på LGBT+personer, som er unge hvis seksualitet og eller køn bryder med normen. Aalborg Pride ønsker at involvere borgere i Nordjylland og at skabe ligestilling for alle uanset seksuel orientering og kønsidentitet, så vi sammen kan sætte Nordjylland på prideverdenskortet og styrke regionens mangfoldige og kulturelle profil, understreger Majken Green.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...