Der bliver skruet op for både levende lys og musik ved AKKC den kommende julemåned. PR-foto
Det sker

300 levende lys i Kildeparken: De Syngende Træer er klar til jul

Se her, hvornår du kan høre træerne synge julemelodier

03. november 2020 kl. 14:53

AALBORG: 60 internationale stjerners julemusik og 300 levende lys sætter scenen, når der bliver skruet helt op for julestemningen i Kildeparken.

Traditionen tro bliver De Syngende Træer i parken nemlig omdannet til de syngende juletræer i juletiden.

Sæsonen bliver skudt i gang 21. november, når nogle af stjernerne fra Disco Tango-grandprix-showet - bl.a. Annette Heick, Silas Holst og Lonnie Devantier - tænder for musikken, skriver Aalborg Kongres & Kultur Center i en pressemeddelelse.

Blandt træerne kan du lytte til julesange fra nogle af de mange kunstnere, der i tidens løb har gæstet kulturcentret - det gælder f.eks. Mariah Carey, Maroon 5, Shakin’ Stevens, Kylie Minogue og Cliff Richard.

De fire adventssøndage får stemningen endnu en tak, når kommunen sørger for at tænde 300 levende lys ved træerne, når mørket falder på.

Der er i alt 95 syngende træer i Kildeparken.

Annonceret indhold

Nyeste