Nu kan du svinge gavekortet

AALBORG: Har du et gavekort liggende, du ikke har haft mulighed for at få glæde af de seneste par måneder? Nu er de fleste butikker igen åbne, så både du og det lokale handelsliv kan få glæde af dit gavekort.

- Det er vanvittigt mange penge der ligger og venter på at blive brugt. Lige nu er der et stort behov for at de lokale butikker bliver støttet. Der er jo mange der ikke har kunnet bruge de gavekort de har fået i julegave, men det kan de nu, fortæller direktør for Aalborg City, Flemming Thingbak.

- Vi er stadigvæk glade for at vi har kunnet åbne en stor del af butikkerne og glæder os til, at vi kan åbne endnu mere op, slutter Flemming Thingbak.

Men indtil da lyder opfordringen altså på at gavekortene bliver aktiveret og der bliver støttet lokalt.

Gavekort er en god mulighed for at støtte den lokale handel i en tid, hvor mange butikker er hårdt ramte efter nedlukningen. Det er nu de lokale butikker har brug for vores støtte, og ved brug af gavekort er der mulighed for, at støtte de fysiske butikker og endda uden at skulle have penge op af lommen. Isoleret set kan det enkelte gavekort ikke flytte det store, men sammen kan vi være med til at gøre en forskel for, at vi har vores butikker på den lange bane.Det skriver Aalborg City i en pressemeddelelse

- Det er den fælles indsats, som igen skal skabe handel, og den handel har butikkerne virkelig brug for. Der er gavekort for flere hundrede millioner, som venter på at blive brugt rundt i de danske butikker og centre, siger Benny Jensen, Kundechef hos Sparxpres, og fortsætter:

- Her er en opfordring til at finde dit gavekortet frem og besøge de lokale butikker. Og det er klart, at jo mere vi køber for i butikkerne, desto mere støtter vi – især ved køb på mere end gavekortets beløb. Det er altså den fælles indsats, som skal sikre de lokale butikker rundt i byerne i fremtiden.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...