We care about African Football har besøgt fattige afrikanske børn med sportstøj og sportsudstyr

AALBORG: Rasmus Birnbaum har stadig lyden af overdøvende glæde i ørerne.

For det var, hvad han og hans rejsemakker, Jesper Bjarvin oplevede, da de i sidste uge endelig kunne overrække 800 kilo sportstøj og fodboldudstyr til en lille fodboldklub i landsbyen Nungua tæt ved Ghanas hovedstad, Accra.

Anne Helene Kahr Thomsen
Rasmus Birnbaum og Jesper Bjarvin har været i Afrika med 800 kilo sportsudstyr. Privatfoto

Der gik lidt ekstra tid, inden danskerne, der har fået tøj og udstyr fra både private og klubber, kunne overrække de mange kilo tøj.

- Det handler sådan set bare om, at de ghanesiske myndigheder vil være sikre på, at de ting, vi har med ikke ender på det sorte marked, fortæller Rasmus Birnbaum.

- Men vi har understreget kraftigt over for klubben, at hvis de svigter os, så hører de ikke fra os igen, siger han.

- Det har de heldigvis fuld forståelse for.

Anne Helene Kahr Thomsen
Noget af det, der gør indtryk på Rasmus Birnbaun er den afrikanske livsglæde. Privatfoto

Han og makkeren Jesper Bjarvin har gennem deres forening "We care about African Footbal" over en årrække arbejde for at samle penge sammen til projektet.

- Og det har været så fantastisk at se, hvordan folk har støttet os via vores indsamling på Facebook. Det her projekt kunne overhovedet ikke blive til noget, hvis ikke de mange mennesker havde støttet med et beløb, siger Rasmus Birnbaum.

Han er endnu rørt over den glæde, fodboldudstyret gav blandt de afrikanske børn.

- Jeg pegede ned på et nedslidt mål og sagde til dem, at det kunne de smide væk nu.

- Og jeg tror aldrig, at jeg vil glemme det overdøvende brøl af glæde, der ramte os, siger han.

Anne Helene Kahr Thomsen
Et kommende projekt kunne være at lære afrikanske børn at svømme. Privatfoto

Han er derfor heller ikke færdig med at rejse penge til lignende projektet i Afrika, hvor han blandt andet har planer om at lave et projekt, der skal lære børn at svømme.

- Den afrikanske livsglæde er så smittende. Det kan godt være, at de ingen penge har, men livsglæden, den er alligevel med hele vejen.

- Sådan noget kan man som dansker have godt at at tænke lidt over, siger han eftertænksomt.

Han oplevede, at selv små ting vakte glæde hos børnene, der blandt andet viste overstrømmende glæde over en lille pose slik fra Danmark.

- Havde du givet en lille pose slik til danske børn, så havde de ikke viftet med et øjenbryn. Afrikanske børn råber og skriger af glæde.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...