Åbent hus i nye lejeboliger i Lindholm Søpark

NØRRESUNDBY: Nu kan du få udsigt over vandet og 87 kvadratmeter bolig for lige omkring 8000 kr.

Lørdag 27. januar mellem kl. 11 og 14 er Sundby Hvorup Boligselskab klar til at fremvise de første af de nye lejligheder i Lindholm Søpark. Den ene lejlighed er en tre rums på 87 kvadratmeter og med udsigt over søen. Huslejen er på 7200 kroner. Dertil kommer omkring 800 kr. til forbrug.

- Vi har lavet en aftale med Svankjær Møbler om at møblere lejligheden, fortæller Jens Erik Grøn, direktør for Sundby Hvorup Boligselskab.

Lejligheden er i stueplan, men der er også mulighed for at se en tilsvarende lejlighed på 1. sal.

Endelig kan må se en fire rums lejlighed på 105 kvadratmeter til månedlig leje på 7600 kr. plus forbrug. Men den lejlighed står i en mere rå udgave.

De første otte lejligheder er klar til indflytning i marts. Derefter kommer en løbende indflytning, og de sidste boliger står klart til oktober.

Hele projektet omfatter 44 lejeboliger.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...