95 lejligheder klar til udlejning
Åbent Hus på søndag 17. juli i Havnehusene
AALBORG: På søndag 17. juni holdes første åbent hus for anden etape af Havnehusene på Østre Havn.
PFA og A. Enggaard står bag opførelsen af Havnehusene, tre nye ejendomme i Aalborgs spirende bydel Østre Havn. Udlejningen af første etape begyndte i sensommeren 2017, og nu slår DEAS dørene op for udlejningen af anden etape, som rummer 95 nye, lyse lejligheder i 13 etager.
- Havnehusene er attraktivt placeret i Aalborg tæt på vandet, byen og kulturoplevelser, og anden etape ligger lige ud til Stjernepladsen, som er hjertet i den nye bydel. Vi favner en bred målgruppe med lejligheder fra et til fire værelser, og vi ser frem til at byde lejerne indenfor i dette næste kapitel af Havnehusene, siger Michael Bruhn, direktør i PFA Ejendomme.
Anden etape af Havnehusene byder på tagterrasser på både 4. og 7. etage, hvor ejendommens beboere kan nyde solen fra morgen til aften. De nye lejere på de øverste etager kan også se frem til en fuld panoramaudsigt over fjorden.
- Udlejningen af første etapes 72 lejligheder er næsten i mål, og særligt de 2- og 3- værelses lejligheder har været meget efterspurgte. Med anden etape ser vi frem til atter at imødekomme efterspørgslen på attraktive lejligheder i Aalborg til blandt andet de mange nye studerende, siger Maivi Herup, udlejningschef i DEAS.
Der er åbent hus på søndag kl. 11-12.