D’let - Det Grønne Køkken og Thai Take Away åbner restaurant i shoppingcenter

AALBORG: Billedet af det nye, forbedrede Friis tegner sig klarere og klarere.

Nu tilføjer shoppingcenteret endnu et spisested til listen over nyheder. Efter stor succes i bl.a. Kolding Storcenter, Hovedbanens shoppingcenter og Bruuns Galleri åbner D´let - Det Grønne Køkken og Thai Take Away også i Friis Shoppingcenter.

Restauranten er kendt for deres grønne fastfood og autentiske thaimad og tilbyder et sundt, low fat udvalg af retter af høj kvalitet til SU-venlige priser.

- I vores buffet kan man blande sine yndlingsretter. Vi tilbyder mere end 60 forskellige salater og grøntsager og flere varianter af thairetter, siger indehaveren Claus Juul.

D’let - Det Grønne Køkken og Thai Take Away har i forvejen stor succes med deres koncept i bl.a. Kolding Storcenter, Hovedbanens Shoppingcenter og Bruuns Galleri.PR-foto

For at markere åbningen i Friis inviterer D’let - Det Grønne Køkken og Thai Take Away på gratis mad på dagen, hvor de slår dørene op til den grønne fastfoodrestaurant sidst i august.

- Vi vil gerne give vores kunder mulighed for at smage vores mange varianter af salater og thaimad og efter stor interesse gentager vi succesen, når vi åbner i Friis Shoppingcenter, siger Claus Juul.

Den nye restaurant kommer til at ligge på plan 1 ved siden af Tiger of Sweden og overfor Envii ultimo august. Den konkrete åbningsdato og flere detaljer om åbningen bliver offentliggjort senere.

For nylig kunne vi her på aalborg:nu fortælle, at den aarhusianske sandwichkæde Anettes Sandwich er på vej til Friis med en café. Også den ventes at åbne i august.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...