Keramikcaféen slår dørene op igen - og satser i stigende grad også på forfriskninger til sine gæster

AALBORG: Det er en helt særlig is, du nu kan købe hos Art by Me, der åbner igen onsdag; Flere håndlavede varianter på pind leveret fra Kødbyens Is, der på kort tid er faldet i kundernes smag med gode anmeldelser og placeringer i tests.

- Det er virkelig god kvalitet. Vi fik idéen, fordi en veninde havde købt en julekalender derfra, og det er megagod is, siger Mette Fruensgaard, der ejer caféen sammen med Annette Terp.

Tina Larsen
Annette Terp og Mette Fruensgaard glæder sig til igen at byde dig velkommen i deres keramikcafé. Arkivfoto: Laura Guldhammer

De fortæller, at keramikcaféen er eneforhandler i Nordjylland, og at samarbejdet skal ses som et udtryk for, at de gerne vil satse yderlige på caféområdet med mad og drikke til gæsterne i Art by Me. Især nu, hvor de har fået mere plads, efter keramikcaféen er flyttet fra Vestbyen til Urbansgade.

- Vi vil gerne tilbyde gæsterne noget lækkert, det er jo et hyggefolk, der kommer her. Og kvalitets-is fedter og drypper ikke så meget. Når det er håndlavet, er der ikke luftbobler i, siger Annette Terp.

- Og så elsker vi selv is.

Samtidig er indehaverne tilhænger af den passion, de oplever, at iværksætterne bag Kødbyens Is har.

- Vi godt kan lide, at de er meget passionerede. Det vil vi også gerne bakke op om, siger Mette Fruensgaard.

- Art by Me udspringer jo også af en idé, vi brænder for.

Keramikcaféen i Urbansgade åbner igen onsdag 27. maj klokken 12.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...