- Aalborg er en storby på en fed provinsagtig måde
Vi har fået en snak med festivalleder Peter Møller Madsen om hans forhold til Aalborg
AALBORG: 56-årige Peter Møller Madsen er egentlig uddannet socialpædagog og har arbejdet som opsøgende medarbejder (gadepædagog) og projektleder på et integrationsprojekt på Fritidscentret Fri-Stedet. I dag står han i spidsen for Nibe Festival, som efterhånden er blevet en aktiv del i Aalborgs kulturliv. For eksempel stod de bag koncerten med Nephew i Gigantium, og så er festivalen med i det nye event Aalborg Comedy Festival, der finder sted på forskellige lokationer i Aalborg og Nibe fra 27. august til 2. september. Peter Møller Madsen er gift med Hanne og sammen har de Thilde på 19 år og Malthe på 21 år.
Hvis jeg siger Aalborg, hvad får det så dig til at tænke på?
En storby på en fed provinsagtig måde, men alligevel med masser af cool og fremadrettet attitude. En by, som jeg tror, de f.eks. mange studerende føler sig meget velkommen i. Men også en by som har en størrelse, hvor jantelov, smålighed og intriger kan trives, hvis det tillades.
Er der nogle steder i byen, som betyder noget særligt for dig, eller som du har et specielt forhold til?
Jeg er som kulturmand igennem det meste af livet vokset op med byens spillesteder, som har en bredde, Aalborg kan være stolt af. Jeg vil da også godt erkende, at Jomfru Ane Gade i mange år var tæt på at være mit andet hjem. Jeg arbejdede der, og var ofte enten på den ene eller den anden side af baren. Jeg gad godt, at der blev banket noget personlighed og forskellighed ind i den gade igen.
Aalborgs havnepromenade er en drøngod investering i fremtiden, men det industrielle og urørte, som jeg nød da jeg i 80´erne og 90´erne boede på Aalborgs stenbro, har dog betalt en del af prisen. Så når det hele bliver for strømlinet, så går jeg en tur ude i Fjordbyen. Befriende at et Aalborg i udvikling stadig kan give plads og rum til sådan et åndehul. Det skal vi værne om.
Hvis jeg lige må vende tilbage til havnepromenaden, så er jeg vildt begejstret over de mange ting, der de seneste år er sket i Aalborg. Og meget mere venter. Tænk bare på, hvad der sker på Spritten. Min datter Thilde er i øvrigt for nyligt flyttet ind i Port-One, som er nærmeste nabo til Spritten. Jeg synes det er fedt, at lejlighederne på havnepromenaden ikke realiseres udelukkende til det grå guld og andre velbemidlede, men at der også er gjort plads til de unge – til fremtiden. Det er vigtigt, godt set og er og med til at synliggøre den rummelighed, som jeg synes kendetegner landets 4. største by og 3. største kommune.
Du står i spidsen for Nibe Festival, der jo er Nordjyllands største musikfestival. Hvordan startede din interesse for branchen? Og hvorfor skulle det lige være i Nibe?
Jeg har altid interesseret mig meget for musik, og på et tidspunkt var jeg på Roskilde Festival – også før det for alvor blev "jeg-skal-vise-jeg-har-været-der-agtigt". Jeg tror faktisk, at det havde en enorm betydning for mig, da en meget ung Bono i 1984 hoppede op i TV-kranen ved Canopy-scenen (Orange) og sang ”All we are saying – is give peace a chance”. Tror måske det var med til at motivere mig til at hellige mit liv til musikken – til Nibe Festival.
Og hvorfor så en festival i Nibe. Jo, der boede jeg jo, det var mit hood. Og så var det jo der, jævnaldrende Torben Jacobsen fik ideen til festivalen. Vi ville dengang bare gerne lave lidt larm i gaden – på ungdommens præmisser.
Hvordan oplever du Aalborg Kommune i forhold til at stable en så stor begivenhed på benene hvert år? Og hvordan oplever du nordjyderne som festivalgæster?
Vi har et drøngodt nordjysk publikum, som kommer for at hygge sig, og som i den grad, på positiv vis, vil hinanden. Det klæder vores festival. Jeg synes også, at festivalen klæder vores kommune.
Nogle gange udfordrer det os, at vi er ”derude i Nibe”. Der er både synlige og usynlige grænser for aalborgenserne – det kan vi godt mærke. Fokus er ofte på Aalborg som by.
Der er også medier, der godt kunne trænge til en kindhest, så de ka´ blive klar over, at det faktisk kun tager 10 minutter at køre til Nibe fra toppen af Skalborg Bakke.
Nu er du og Nibe Festival kommet med i flere projekter, som eksempelvis koncerten med Nephew i Gigantium og Comedy Festival i Aalborg, der strækker sig uden for de fire festivaldage i Skalskoven og udenfor Nibe by. Hvordan kan det være?
Vi vil selvfølgelig gerne være med, hvor tingene sker, og så er det jo altså også en måde at vise, at vi også er Aalborg.
Som en så stor kulturinstitution, skal vi i øvrigt også tage medansvar for, at der sker noget i kommunen, og at tingene er i bevægelse.
Hvordan oplever du Aalborg som kultur- og musikkommune?
Jeg synes Aalborg Kommune har voldsomt meget at byde på. Kunsten er at gøre tingene på Aalborg-måden og ikke kopiere, hvad andre kommuner vil, gør eller skal. Og så synes jeg faktisk det er vigtigt, at vi ikke stopfodrer borgerne med f.eks. gratis koncerter og andre kulturtilbud. Vi risikerer nemt, at vi kommer til at kannibalisere på kulturen. Og, jo selvfølgelig skal kultur ikke bare sælges, kultur skal også foræres til borgerne. Det skal bare vende rigtigt og ikke tage overhånd.
Det nyoprettede kompetencecenter for rytmisk musik er i øvrigt et godt eksempel på, at Aalborg Kommune også har fokus på, at musikken – og dermed også kulturen har det bedst, når den er dyrket og plejet, og kommer nedefra – altså fra rødderne.
Er der personer i Aalborg, betyder noget særligt for dig?
Ja, faktisk en del af kulturpionererne. Jeg havde f.eks. nogle gode og lange snakke med Jørgen Nissen i særdeleshed i festivalens spæde år. Jens Larsen fra Fri-Stedet har også gjort en forskel både i forhold til musikkulturen og sandelig også senere i mit pædagogiske virke. Og så er det soleklart, at min lille familie har været altafgørende for mig. Tænk lige på min kone Hanne, som altid har givet mig plads til at køre mit egotrip. Hun har altid været der – ikke mindst også for Malthe og Thilde.
.jpg)
