Bar Plata i Aarhus vil slå verdensrekorden i ginsmagning, og derfor sørger de for, at aalborgenserne også kan komme med til den store event

AALBORG: 990 glade gin-elskere er inviteret til en ekstraordinær ginsmagning på Savværket i Aarhus lørdag 13. oktober. Arrangørerne fra Bar Plata, har nemlig sat sig for at slå verdensrekorden i ginsmagning, som lige nu er på britiske hænder. De vil også gerne have aalborgenserne med og har derfor allieret sig med Showbuz, som kører de nordjyske deltagere direkte til eventen fra Kennedy Arkaden.

Navnet Showbuz indikerer måske, at der ikke er tale om en helt almindelig bus. Derimod vil den være alt andet, end det man normalt forbinder med småkedelig transport. Køber man billetten igennem dem, får man nemlig både drinks og snacks, underholdning og muligheden for at vinde præmier på turen.

- Vi er vildt begejstrede over samarbejdet med Bar Plata til Verdens Største Ginsmagning. Vi sørger for, at gæsterne fra Aalborg kommer frem og tilbage, og så kan de smage på al den gin, de kan tænke sig, siger medejer og stifter af Showbuz, Nithu Thava.

Camilla Gammelgaard
Nithu Thava er medejer og stifter af Showbuz, der sørger for, at aalborgenserne på en festlig måde kan komme til Aarhus. Privatfoto

Han understreger, at der er et begrænset antal billetter til salg, så man skal måske ikke vente for længe, hvis man vil med.

Når bussen parkerer i Aarhus vil det være til et program med ginmarked, med over 100 særligt udvalgte gin, som man kan smage, handle og købe cocktails med. CANblau Tapasbar rykker også ud på Savværket, og vil i dagens anledning servere tapas, som passer perfekt til gin.

Klokken 16.00 begynder Verdens Største Ginsmagning bestående af syv eksklusive gin og tonics med ginmanager Christian Wendelboe som vært. Klokken 18.00 er det så tid til at afsløre, om verdensrekorden er slået.

Camilla Gammelgaard
Der vil være over 100 forskellige gin, man kan smage på ginmarkedet. Privatfoto.
Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...