Legetøjsforretningen byder indenfor i løbet af foråret - se her hvor det er

AALBORG: Nu bliver det muligt at få endnu et gensyn med Fætter BR i Aalborg, når legetøjsbutikken åbner i City Syd i bygningen, hvor Toys'R'us lå før. Meldingen kommer kort tid efter, det blev offentliggjort, at BR i Algade snart genåbner.

BR vil i løbet af de kommende måneder åbne butikken i det sydlige Aalborg. Den præcise dato er ikke blevet annonceret endnu, men kæden lover, at det blive i dette forår.

– Opbakningen til BR har været overvældende. Så jeg er ikke i tvivl om at det bliver et stærkt hold, der skal skabe og åbne endnu et levende legetøjsunivers i Aalborg. Det er en fornøjelse at så mange potentielle nye medarbejdere har udtrykt begejstring for kædens fortsætte liv i Aalborg, fortæller BR-kædens nyudnævnte chef Charlotte From.

Stillingerne i den nye butik vil blive opslået og besat løbende.

– BR åbner også en ny webshop i dette forår, som vil blive en naturlig forlængelse af det nye legeunivers i de fysiske butikker.

Fætter BR åbner på adressen Løven 2.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...