- I centrum er der et hav af muligheder for at lave en masse forskellige ting, både at få en kop kaffe, shoppe og udforske spændende områder med historie. Jeg føler, at centrum er et sted, hvor man - lige meget hvem man er - kan lave det, som man ønsker, siger Emil Nissen.
Mennesker

- Aalborg gør alt for at være den bedste udgave af sig selv

Iværksætter Emil Nissen på 22 år elsker byen, hvor han har fundet inspirationen til at blive selvstændig. Mød ham her

10. oktober 2020 kl. 18:00

AALBORG: 22-årige Emil Nissen har netop åbnet webshoppen RetroProdukter.dk, hvor han sælger dåser, skilte, krus og magnetsæt med nostalgiske designs fra store brands som Coca Cola og Kellogg’s. Ved siden af driver han marketingbureauet Emilnissen.dk, der hjælper virksomheder med deres online markedsføring. Han blev i sommer færdig med en uddannelse indenfor markedsføring, og egentlig skulle han have læst videre, men da han fik ideén til webshoppen, besluttede han i stedet at gå all in på at være selvstændig. Emil Nissen er født og opvokset i Oksbøl, men har boet i Aalborg i to et halvt år

Hvis jeg siger Aalborg, hvad får det så dig til at tænke på?

Når jeg tænker på Aalborg, tænker jeg på en by, hvor der er gang i en masse forskellige og spændende tiltag. For mig er Aalborg et sted, som gør alt for at være den bedste udgave af sig selv og har et overordnet fokus på at være et sted for enhver person. Aalborg er et sted, hvor man kan føle sig fri og lade sig inspirerer af de mange spændende områder, byen tilbyder. Det er et innovativt miljø, hvor der ikke bare sigtes lokalt, men globalt. Det er de ting, som jeg synes gør Aalborg til en unik by, og et sted hvor der er plads til alle.

.:- Aalborg er et sted, hvor man kan føle sig fri og lade sig inspirerer af de mange spændende områder, byen tilbyder, siger Emil Nissen. Foto. Lars Pauli

Hvilke steder betyder noget særligt for dig i Aalborg?

De steder, der betyder mest for mig i Aalborg er helt klart centrum og mit hjem, hvor jeg til daglig arbejder som selvstændig. I centrum er der et hav af muligheder for at lave en masse forskellige ting, både at få en kop kaffe, shoppe og udforske spændende områder med historie. Jeg føler, at centrum er et sted, hvor man - lige meget hvem man er - kan lave det, som man ønsker. Mit hjem betyder meget for mig, fordi det er her, jeg på nuværende tidspunkt har min arbejdsplan. Jeg er ny udklækket iværksætter og har lige droppet studiet. Så indtil videre er hjemmet min arbejdsplads.

Hvilke personer i Aalborg betyder noget særligt for dig?

De personer, som betyder noget for mig i Aalborg, er først og fremmest min kæreste og herefter mine venner og kollegaer, som jeg bruger en del tid med. Det er alle personer, der er vigtige for, at min hverdag hænger godt sammen. Jeg elsker det sociale, både privat og arbejdsmæssigt. Det at få en masse input fra nye bekendtskabe gør, at det hele bliver løftet til et nyt niveau.

- Det, som jeg håber på at fremtiden bringer, er at få en masse flere ansatte og få bygget begge mine virksomheder store, men hvor der stadig er fokus på kerneværdierne, siger Emil Nissen. Foto. Lars Pauli

Hvordan er det at være iværksætter i Aalborg?

At være iværksætter i Aalborg er nok et af de bedste steder at være det. Aalborg har en klar mission om at være den førende iværksætterby i hele verden, og der er den godt på vej. Der er et hav af fede muligheder for en iværksætter. Især StartUp Cafeen i centrum, hvor det er muligt at få kompetent rådgivning gratis. Her kan man også tre dage om ugen bruge cafeen gratis, hvilket er oplagt for en ny iværksætter, der gerne vil ud og have et netværk. Der er altså et hav af muligheder i Aalborg, hvis man er iværksætter for at komme i gang med sin idé.

Hvordan ser fremtiden ud, hvis du selv kan bestemme?

Fremtiden ser spændende ud. Jeg har gang i mange ting, både RetroProdukter.dk og mit marketingbureau Emilnissen.dk, hvor der er fuld fart over feltet. Lige nu er jeg i en fase, hvor jeg er ude at kigge efter mine første ansatte, og jeg flytter også snart på et kontor nede i byen. Det er et naturligt skridt at tage. Det, som jeg håber på at fremtiden bringer, er at få en masse flere ansatte og få bygget begge mine virksomheder store, men hvor der stadig er fokus på kerneværdierne.

Annonceret indhold

Nyeste