Et bybillede fra Aalborg får i øjeblikket mange roser på de sociale medier - her er grunden

AALBORG: Det ser måske ikke ud af meget. Men billedet af et grønt areal med vilde blomster og "ukrudt" i en aalborgensisk vejrabat høster mange digitale roser i disse dage.

Det er i Facebookgruppen biodiversitet.dk, at billedet er blevet delt i et opslag i selskab med flere lignende billeder. Bag opslaget står Kasper Malmberg, der skriver:

"Undskyld, men jeg bliver lige nødt til at juble højt endnu en gang. Juble over Aalborg Kommunes tilgang til en vildere bynatur. Her er lidt billeder fra vejrabatter ved p-pladser og busstoppesteder. Og selv på en kold, overskyet regnvåd dag som i dag, summer det med humlebier."

Det er altså de vilde naturpletter, som er resultatet af kommunens indsats for at forbedre byens biodiversitet, der bliver hyldet. Her foreviget ved Lidl på Grønlands Torv.

Kasper Malmberg uddyber sin begejstring og sender en tak til Aalborg Kommune.

- Jeg er kæmpefan! Tusind tak til aallerens kommune for at have de helt store visioner, når det kommer til bynatur.

I kommentarsporet erklærer mange brugere sig enige. Én skriver blandt andet:

- Aalborg Kommune viser vejen frem med masser af fokus på biodiversitet, også i byen. Super fedt og inspirerende!

Indsatsen med de vilde blomster skal ses i lyset af, at kommunen er med i Miljøministeriets konkurrence om at blive Danmarks Vildeste Kommune. Konkurrencen slutter næste år.

Se Facebookopslaget med bybillederne her.

Katrine Brix
Den vindende kommune får en million kroner til et vildt naturprojekt. Foto: Kasper Malmberg

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...