The Minds of 99 har netop annonceret stor koncert på Skråen

AALBORG: Solkongerne i The Minds of 99 har netop annonceret karrierens første Arena Tour.

Og er du vild med The Minds of 99 kan du godt begynde at glæde dig, for den store populære danske gruppe kommer også til Aalborg som led i mini-turnéen.

Bandet indleder nemlig deres Arena Tour ´19 på Royal Stage i Skråen torsdag 14. november. Aftenen efter spiller de i Ceres Arena i Aarhus efterfulgt af Dok5000 i Odense, inden de slutter af med deres til dato største koncert i Royal Arena 23. november. Til sidstnævnte er der for længst solgt flere end 10.000 billetter, men nu kan Jylland og Fyn altså også komme med.

The Minds of 99 er kendt som et af landets bedste livebands. De har i år vundet priser som årets liveband til både Steppeulven og Gaffaprisen. I januar fik de desuden P3 Guld Prisen

Billetsalget til koncerten i november åbner på fredag, 29. marts kl. 10.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...