Fra natten til onsdag kan du se videoen til Lillevangen og Vilmas nyeste pop-single

AALBORG: Aalborgensiske Lillevangen og Vilma udgiver natten til onsdag musikvideoen til deres nyeste single ”Alting Falder”.

”Alting Falder” beskriver et kærestepar, som jagter fortiden og leder efter hinanden, som dem de engang var sammen. Spørgsmålet er, om man skal satse på, at det, man savner, kommer tilbage, eller om man skal indse, at tingene er ved at falde fra hinanden.

Handlingen bliver understreget i musikvideoen. Omdrejningspunktet i musikvideoen er ansigtsmaling. Idéen bag malingen kommer af, at ansigter og gestik ofte er misforståede i kommunikationen mellem to mennesker. Således prøver de to hovedaktører at male nogle ansigtstræk frem, de kan forstå, og som de kan mærke.

Lillevangen og Vilma har 240.000+ streams på Spotify og har haft musik på flere officielle Spotify-playlister som New Music Friday, Denmark Viral 50, Nye Danske Hits og De Nye.

Derudover har de haft flere nationale spins på P4 samt radioplay på ANR og Radio Nordjyske.

Du kan finde videoen på både Lillevangen og Vilmas Facebook-sider.

Et billede fra videoen, hvor ansigtsmaling er omdrejningspunktet. PR-foto
Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...