Efter trusler om lukning kom redningen fra nye kræfter

AALBORG: Forleden kunne man på Aalborg Prides facebookside læse, at fremtiden for foreningen hang i en meget tynd tråd. Aalborg:nu talte med en meget bekymret formand, Martin Christensen. Der på daværende tidspunkt så sig nødsaget til at kaste håndklædet i ringen og opløse foreningen. Nu er der heldigvis godt nyt.

- Tre dage inden generalforsamlingen var der ingen der havde udvist intersse for at træde ind i bestyrelsen og der var meget frustrerende, udtaler Martin til ANR.

Der står i vedtægterne at der skal være et vist antal medlemmer i bestyrelsen og med den manglende tilslutning stod foreningen til at lukke.

- Der var jo en risiko for at vi skulle lukke ned. Vi fortalte at vi var lukningstruet og heldigvis kom der frivillige og vi har fået fyldt alle fem poster i bestyrelsen. Så jeg er mega glad, lyder det fra en lettet formand.

Arbejdet i bestyrelsen består til dels i at finde sponsorer og planlægge priden.

- Vi har fundet nogle hænder der vil arbejde hen over hele året og ikke kun den ene dag, fortæller Martin.

Den aflyste Pride i år har ligeledes været en udfordring for foreningen.

- Heldigvis er der nogle af vores sponsorer der har valgt at bibeholde deres støtte trods aflysningen og det betyder rigtig meget for os. Nu kan vi kigge frem til Aalborg Pride næste år. Der håber vi naturligvis, at der er kommet så meget styr på corona, at vi kan komme til at gennemføre, fortæller Martin.

- Der er stadigvæk behov for at dele budskabet om, at der skal være plads til alle og alle skal have lov til at være som de vil. Uden der blevet set skævt til dem. Derfor er vigtigt at vi holder Pride i Aalborg, lyder det afsluttende fra den glade formand.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...