Vores vartegn bliver oplyst i lilla. Se her hvorfor

AALBORG: Kører du gennem byen i aften og undrer dig over, at Aalborg Tårnet ser lidt anderledes ud, end det plejer, så er der en ganske god forklaring.

Tårnet vil nemlig fra i aften, torsdag 19. august, kl. 21 og frem til midnat være oplyst i lilla. Det skriver kommunen på Facebook.

Katrine Schousboe
Aalborg Tårnet har tidligere skiftet farve - her i anledning af 75-års-dagen for befrielsen. Arkivfoto: Henrik Bo

Forklaringen på farveskiftet er, at man i dag lancerer en verdensomspændende kampagne WeThe15, som skal sætte fokus på de 15 procent af verdens befolkning, der har et handicap.

Og her i Danmark bakker organisationer, kommuner og vartegn op med lilla lys - således også i Aalborg.

Aalborg Tårnet har tidligere skiftet kulør. Sidste år markerede man 75-året for Danmarks befrielse ved at lade tårnet oplyse med Dannebrog.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...