Nomineret i to kategorier til Årets Reumert 2020

AALBORG: Både Aalborg Teater og Teater Nordkraft er med i opløbet om landets største priser inden for teaterverdenen.

Det står klart efter, at komiteen bag Årets Reumert 2020 i dag, torsdag, har offentliggjort, hvilke kunstnere og værker, der er nomineret til scenekunstpriserne.

Det er et usædvanligt bredt felt i år med så forskellige kunstnere som Bisse, Bodil Jørgensen og SIGNA. I feltet er altså også Aalborg Teater og Egill Pálsson, der er nomineret i kategorien årets instruktør for Fanny og Alexander, mens Jela Natius Abildgaard og Teater Nordkraft med forestillingen 150 meter til i morgen skal kæmpe om årets kvindelige emsemblerolle.

Jela Natius Abildgaard er i øvrigt oppe mod netop den sønderjysk-talende, bolsjeglade Bodil Jørgensen.

Hvem, der løber med priserne, bliver afsløret 21. september, hvo Årets Reumert 2020 bliver delt ud på Folketeatret i København.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...