Prisen uddeles hvert år til den Toyota-forhandler, der yder den bedste kundeservice, salg og værkstedsloyalitet

AALBORG: Ejer du en Toyota og er du fra Aalborg? Så er du måske en ekstra tilfreds bilejer.

Bilforhandleren SDKbiler A/S i Aalborg er nemlig netop blevet tildelt prisen som årets lchiban-forhandler 2022. lchiban er den fornemmeste hæder blandt Toyota-forhandlere og tildeles hvert år den forhandler, der har ydet det ypperste inden for kundeservice, salg og værkstedsloyalitet.

Det er første gang, at SDKbiler A/S i Aalborg har scoret den flotte pris, og glæden er da heller ikke til at tage fejl af hos indehaver Poul Kjærsgaard.

- Det er en kæmpe ære at blive årets lchiban-forhandler. Især fordi det er vores kunders vurdering af SDKbiler, der har haft afgørende betydning for resultatet, lyder det fra Poul Kjærsgaard.

Årligt Toyota award show

Selve kåringen og prisoverrækkelsen foregik ved Toyotas årlige award show, der i år blev holdt i musik-, teater- og konferencecenteret Odeon i Odense. Det var en noget overrasket indehaver, der i år modtog prisen.

- Det var en stor overraskelse. Vi dyster jo med 68 andre dygtige Toyota-forhandlere. Men det er altid skønt, når vigtige mål opnås, siger Poul Kjærsgaard.

- Det er ikke en hemmelighed, at holdningen og væremåden blandt alle medarbejdere hos SDKbiler er årsag til, at vi har klaret os så flot. Vi arbejder ud fra grundlæggende værdier som troværdighed, glæden ved god kvalitet, og at vi altid forsøger at skabe gode kundeoplevelser hver dag. Det er min overbevisning, at vores kunder kan mærke det, forklarer Poul Kjærsgaard.

Og hvad skal prisen bruges til?

Hos SDKbiler vil man internt benytte lchiban-prisen til bl.a. at vise sin store anerkendelse af medarbejdernes indsats.

- Vi har store planer om at fejre det med en rigtig god fest for alle vores medarbejdere, siger Poul Kjærsgaard og fortæller, at medarbejderne allerede har haft en lille snigfejring med smørrebrød i kantinen.

lchiban er i øvrigt et japansk ord lånt fra "Okyakusama lchiban", der betyder "kunderne først".

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Annonceret indhold
Henter...