SACKIts salg er eksploderet de seneste måneder

AALBORG: Mens de fysiske butikker holder lukket, søger mange af os over på nettet for at købe tøj og ting.

Det betyder kronede dage for mange webshops. En af dem der en aalborgensiske designvirksomhed SACKit, hvor netsalget er eksploderet siden nytår, skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Allerede om aftenen 3. februar havde SACKit rundet forrige februars omsætning - og her godt halvvejs inde i måneden er salget i webshoppen vokset med mere end 800 procent i forhold til hele måneden sidste år.

Forklaringen, mener firmaet selv, er en ny hjemmeside og øget markedsføring.

- Vores nye hjemmeside er langt hurtigere og præsenterer produkterne bedre. Hjemmesiden øger konverteringen og er utvivlsomt den største årsag til væksten. Med en højere konvertering kan vi skrue op for vores onlinemarkedsføring og skabe mere trafik på sitet, siger CEO og medejer Kristoffer Glerup.

Han tilføjer, at andre årsager til succesen her i foråret er de corona-lukkede butikker og en stor prisnedsættelse på op til en tredjedel på forbrugerelektronik. De lavere priser er en konsekvens af, at SACKit er vokset markant de seneste år og sælger så store mængder, at udviklingsomkostningerne nu udgør en langt mindre andel af det enkelte produkt.

Sidste år udgjorde salg fra nettet blot 14 procent af årsomsætningen hos SACKit. I år forventer Kristoffer Glerup, at webshoppens omsætning bliver mindst fire gange så stor.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...