AALBORG: Hvis jeg siger Aalborg, hvad får det så dig til at tænke på?

Aalborg er min base og kulissen for en endeløs række oplevelser, og jeg er selv opvokset i Aalborg Øst.

Du bor lige ved Boulevarden med din kæreste Debbie. Hvorfor er det lige den bydel, der er blevet din?

Jeg kan godt lide den lille radius og de små gader.

Især Hjelmerstald og Peder Barkes Gade er som at træde ind i en anden dimension. Jeg er tæt på de steder, jeg færdes tit: Mit arbejde på Studenterhuset, London Pub, hvor jeg følger Arsenals op- og nedture, min frisør Ricardo - og Kebab House, som har været min foretrukne kebab joint halvdelen af mit liv.

Hvilke steder betyder særligt meget for dig i byen?

Jeg havde mine første selvstændige kulturoplevelser på 1000Fryd.

Det var i midten af 90’erne, da dansk raps anden bølge skyllede ind. Jeg var solgt - på musikken, på fællesskabet til koncerter og på den DIY-ånd, der hersker både i hip hop og på 1000Fryd. Få år senere arrangerede jeg mit første jam på Studenterhuset.

Kattesundet har altid haft en aura af storby over sig, som ikke findes andre steder i byen. Facaderne bliver pænere og lejlighederne dyrere, men det er godt at vide, at 1000Fryd trods alt ligger der i midten som et anker mod den totale gentrificering.

Jeg er også kommet meget i Maren Turis Gade 6. Mest i de perioder, det hed Viva og servicerede byens alternative segment. Det gjorde ondt på mange, da Viva senest lukkede i 2014. Jeg drømmer stadig om den tredje reinkarnation.

Aalborgs natteliv har brug for modspil til hvirvelstrømmen i Jomfru Ane Gade. Det spiller en vigtig rolle for den kollektive dannelse, og hvis programudbuddet mest er fadølsfest og

samlebåndsmusik, kan jeg ikke tro andet, end at det på sigt kommer til at dæmpe nysgerrigheden og åbenheden hos de unge, der kommer ud i den anden ende.

[billede2]Platform 4 lukker nu. Hvad tror det kommer til at betyde for de unge i Aalborg?

Det er svært at gøre op.

Men det kommer i hvert fald til at betyde en scene mindre for vækstlaget i byen. Og scene mener jeg selvfølgelig ikke kun i fysiske termer. Vi har arbejdet i lang tid for at skabe hele det økosystem, som spirende kunstnere og kulturaktører har brug for. De har produceret og indspillet musik i vores lydstudie, de har bygget scenografi i vores træværksted, de har lært at lave visuals og lysdesign til vores work shops, de har planlagt koncerter og festivaler i vores åbne kontorer - og de har set det hele materialisere sig i vores sal.

Derudover har Platform 4 været entrépunktet til et socialt liv for enormt mange internationale studerende gennem årene. Fordelingen har været 50/50 mellem danske og udenlandske gæster og

frivillige nærmest al den tid, jeg har været her. Det giver et ret unikt miljø og et særligt kollektivt udsyn.

Jeg er ikke i tvivl om, at Aalborg taber et skridt på vejen mod at blive en international studieby. Studerende fra Europas hovedstæder hører ikke Johnny Deluxe.

Hvad er din egen historie med Platform 4?

Jeg startede med at komme som gæst i Østre Havn.

Jeg syntes, det var så vildt, at Aalborg pludselig også kunne sådan noget. Det føltes som en lille revolution. Jeg blev frivillig, da projektet flyttede til Karolinelund. Jeg blev mere og mere engageret, blev ansat i et par forskellige roller, inden jeg til sidst tog roret med min ven Niels Peter i 2014.

Hvad er Aalborg for en by at være i som ung?

Jeg tror, Aalborg er en fin by at være ung i.

Der er et godt cafémiljø, adgang til en masse sports- og kulturoplevelser, indbydende offentlige pladser og så er der jo Jomfru Ane Gade. Jeg tænker samtidig, at der er plads til forbedringer, især for dem der søger uden for det gængse.

Hvad skal i fremtiden gøre Aalborg til en attraktiv by for unge?

Jeg synes, man skal invitere de unge med til bords i langt højere grad. Invitere dem med til at tegne byen. Og ikke bare med idéworkshops og ‘sparring’, så man kan krydse det af på listen og så i øvrigt gøre, som man hele tiden havde tænkt sig.

Jeg synes, at man skal sætte handling bag formuleringerne og hoste op. De seneste år er kommunens kulturpulje blevet tømt for penge

allerede ved første frist i februar, så der ikke har været flere penge til små spontane kulturprojekter resten af året. Det vidner om skabertrang hos de uafhængige kulturaktører, men det vidner især også om, at der er brug for langt flere frie puljemidler i budgettet.

Og så synes jeg, at man skal værne rigtigt meget om de få frirum, hvor unge mennesker rent faktisk kan deltage og få erfaring med andet end frivillige barvagter.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...