Stop med den nærige opførsel - den gør verden fattigere, lyder det fra vores klummeskribent Mette Goddiksen

KLUMME: ”Når taxaregningen blev høj / Var det eneste spor efter dig et aftryk af din fedtede røv uuh-yeah”, som Folkeklubben synger. Lad mig stemme i. Pippe lidt med mit eget næb, der i den her forbindelse bliver lidt spidst:

For den her klumme går ud til alle, der er nærige – og det kan man være på mange måder: Med sin kærlighed og empati, med sin anerkendelse, sin tid og med sine penge. Og underligt nok følges det ofte ad: Folk, der er nærige, er det tit over hele linjen.

Så det er til alle jer, der har økonomisk overskud til at give, men altid lige forsøger, om I kan undgå det. Det er til alle jer, der aldrig starter med at købe en omgang, men sidder med ved bordet, mens de andre giver. Tilfældigvis er I altid er væk, når det bliver jeres tur til at give. Find Holger: Kend ham på den hermetisk lukkede tegnebog og det lille selvretfærdige smil over, at han sparede hundrede kroner. 100 kr. Det er ikke engang nok til et kvarter hos en god psykolog, der kan hjælpe én, når man bliver ensom. Vil man virkelig sælge sin goodwill hos andre for det?

Klummen er også til alle jer, der konsekvent vælger det dyreste på menukortet, når andre skal betale. Hummer, gigantbøf og dessert – selvfølgelig. Om den så skal koste en gedigen kvalme resten af aftenen. Og så til en nyklassiker for nærigrøvene: Hver eneste gang med vilje at glemme at overføre skyldige småbeløb via MobilePay, fordi I godt ved, at vi andre ikke kan få os til at minde jer om det igen og igen. Pyt, siger vi til sig selv, som de naive tåber, vi er. Det går nok op i den sidste ende.

Det her er også til alle festrygerne, det altid kommer bag på, at de skal til fest, hvorfor man rutinemæssigt hører dem spørge, om de ikke lige må nasse en smøg ”for jeg er kun festryger” (modsat dig, der er hverdagsnarkoman, som sætningen indirekte antyder). Men hør lige: Du skal til fest. Du drikker dig mere tilgivende over for dine laster. Du ryger. Det sker også hver gang for mig – så køb nu bare en stang smøger næste gang, og prøv noget nyt: Del ud. Giv tilbage. Send et gammeldags cigaretfad rundt for Guds skyld. Mærk lige, hvor fedt og levemandsagtigt, det føles.

Og så er den til jer, som sidder og sparer på jeres kærlighedserklæringer, anerkendelse eller likes på Facebook, som var det jomfruhinder eller arvesølv, som man ikke ejer ubegrænsede mængder af. Du har faktisk ubegrænset anerkendelse og kærlighed at dele ud af, hvis du vil. Det tærer ikke engang på din egen position, at du er stor nok til at løfte de andre, og det gør ikke dig mindre, at du taler de andre helt derop, hvor de rødmer genert - tværtimod. Del nu bare ud. Gør nogle glade; jo, de andre må godt tro, de er noget. Hvorfor i alverden må de ikke det? Måske ville de få mere lyst til at give anerkendelse tilbage til dig – og så stemmer atter det regnskab, du jo kerer dig så meget om at få plus i.

I skal holde op med at sætte jeres fedtede røvaftryk alle vegne af tre overordnede grunde:

Jeg får mindre lyst til at være sammen med jer, og det gør mig ked af det, da nærigrøve sagtens kan være både sjove og dejlige mennesker. Men ender man i de her pinlige dueller, hvor det handler om at trække tegnebogen sidst gang på gang, så overskygger det alt andet. Hvis samværet altid koster mig urimeligt meget frustration, mange penge og gør mig flov på jeres vegne, så gider jeg simpelthen ikke. Det er ikke på grund af pengene eller den opmærksomhed, jeg gerne giver. Det er mest på grund af vreden over, at nærigrøven kan få sig til empatiforladt at suge løs af min kassebeholdning.

Dernæst vil I blive meget gladere, populære mennesker med langt bedre karma, hvis I erkender, at man får generøsitet tilbage tifoldigt – ville jeg gerne skrive så flot og gajolflapsagtigt…

Men til tider – gerne lige efter jeg har siddet til bords med en nærigrøv - bliver jeg faktisk i tvivl om, hvorvidt det betaler sig at være gavmild. Først krummer jeg tæerne sammen. Så begynder også jeg at gå i små sko. Hvilket fører mig til den tredje grund til at stoppe med den nærige opførsel: I smitter os andre med jeres smålighed. Det gør verden meget fattigere. Hold op med det kradsen ind. Det betaler sig hverken for dig eller fællesskabet.

Næste omgang er din!

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...