Adskillige politibiler rykkede ud til Skalborg efter knivstikkeriet.
Livet her

Alarm i Skalborg: Stor politi-udrykning

Kvinde anholdt efter knivstikkeri i lejlighed

27. september 2022 kl. 17:31
Opdateret 28. september 2022 kl. 09:20

Opdateret onsdag kl. 09.20 med yderligere oplysninger

AALBORG: En ung kvinde i 20'erne er anholdt efter et knivstikkeri i Skalborg i det sydlige Aalborg tirsdag eftermiddag.

Nordjyllands Politi fik anmeldelse om volden kl. 16.15 og sendte en række patruljevogne til stedet.

Ifølge politiet skete knivstikkeriet i en lejlighed på Stationsmestervej i Skalborg, hvor en ung mand i 20'erne blev stukket i lår og albue, dog ikke dybe stik. Han blev syet på skadestuen og er sendt hjem igen.

Politiet har fundet den kniv, de mener blev brugt af kvinden.

Hun var tirsdag aften fortsat anholdt og sigtet for farlig vold mod manden.

Politiet overvejede, om hun eventuelt skulle fremstilles i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling, men onsdag morgen har politiets jurister vurderet, at det ikke er tilfældet. 

Det er p.t. uklart, hvad der førte til knivstikkeriet.

- Kvinden og manden kendte hinanden i forvejen, siger vagtchef René Kortegaard fra Nordjyllands Politi.

Læs også:

Se også
Sigtet for grov vold mod kæreste: Besvimede af kvælertag
Se også
Nabo slog alarm: Opdagede brand i villa
Se også
Flere uheld på motorvej efter særligt vejrforhold
Annonceret indhold

Nyeste