De nordjyske råvarer kommer i fokus ...og det fejres i weekenden

AALBORG: Hos den Nordiske Ambassade i Jomfru Ane Gade er de vandt til at have nordiske fællestræk i fokus, og der er snart ikke den øl fra de nordiske lande, man ikke har kunne smage.

Derfor har navnet Den Nordiske Ambassade og været godt og dækkende, siden bodegaen åbnede i 2017.

Alligevel skifter de nu navn til den Nordjyske Ambassade, og det er der en grund til.

- Det handler om, at vi har kunne mærke en stor interesse for de lokale produkter og den aalborgensiske arv fra Spritten, forklarer brandmanager, Kristian Jacobsen.

Det betyder kort fortalt, at der bliver meget mere fokus på lokale produkter som Aalborg Akvavit, men Thisted Bryghus byder også ind med forskellige øl - herunder blandt en med navnet Aalborg Pilsner. Fra Fjerritslev kommer Herbie Gin og en række likører med lokale bær, der er plukket i Vendsyssel.

Navneskiftet skal naturligvis fejres, og det sker i den kommende weekend, hvor der for et fast beløb serveres stegt flæsk ad libitum og fri fadøl - fra Thy i to timer.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...