Arkæologer har fundet rester efter en stormandsgård, som har været en del af magteliten i Aalborgområdet omkring år 400

SVENSTRUP: Fundet af en kæmpe Stormandsgård ved Svenstrup kan bidrage til at forstå, hvordan magtstrukturen var i området omkring den østlige Limfjord før Aalborg blev til en by.

Hidtil har fundene omkring Aalborg været små i perioden mellem år 400 til år 900, hvor større vikingefund igen satte historien på plads.

- Det er et ret vildt og spektakulært fund inden for fagkredse, og vi har ikke set lignende i mange år, for det er klart det største hus, vi har udgravet nogensinde i Nordjylland, siger en tydeligt begejstret arkæolog og udgravningsleder, Lars Egholm Nielsen, fra Nordjyske Museer.

De er endnu ikke så langt i undersøgelserne, at de kan sige præcis, hvilken rolle høvdingen fra Svenstrup havde i lokalsamfundet omkring Flødalen. Men bare størrelsen er helt usædvanlig for datidens forhold, fortæller Lars Egholm Nielsen.

- Der er derfor ingen tvivl om, at gården og husets størrelse og symbolværdi skal tilskrives en lokal stormand eller høvding, der har kontrolleret et lokalområde på den vestlige side af Østerådalen. Og han har uden tvivl tilhørt eliten af samfundet. Den elite, som har kæmpet om kontrollen af territorier og har styret handlen og håndværket i området, siger Lars Egholm Nielsen.

Jakob Kanne Bjerregaard
Arkæolog Lars Egholm (orange prik midt i billedet) fra Nordjyske Museer har fundet rester efter en storgård, man kan se konturerne af på Lansen i Svenstrup. Foto: Claus Søndberg

Ifølge arkæologen består gården af et usædvanligt stort og meget langt hus. Det har en længde på cirka 60 meter og er 6,5 meter bredt, hvilket giver et areal på 365 m2. Ved siden af det store hus ligger et lidt mindre udhus, og tilsammen omkranser de en gårdsplads på omkring 3000 m2. Almindelige gårde for perioden var op til 30 meter lange.

- Der er fundet enkelte huse over 60 meter i Midt- og Vestjylland, men de er meget sjældne i det nordjyske, og stormandsgården er den største, der er fundet i Aalborgområdet. Andre huse fra perioden er typisk mellem 20 og 30 meter lange og fem til seks meter brede, så huset i Flødalen er dobbelt så stort, siger Lars Egholm Nielsen.

Stormandsgården blev bygget fra omkring år 400 e.Kr., dvs. fra overgangen mellem yngre romersk og ældre germansk jernalder. Det er en periode, hvor der ikke er ret mange nordjyske fund fra i forhold til andre perioder.

- Vi har savnet nærmest alt fra denne periode. Vi har f.eks mange gravpladser - men få bopladser. Vi har masser af fund fra perioden før 200 e.Kr., men lige præcis i den mellemliggende periode frem mod vikingetiden (800-1050 e.Kr.) har vi længe manglet materiale/viden fra, siger Lars Egholm Nielsen.

- Det er en spændende periode, hvor man ser den spæde statsdannelses begyndelse, og her er stormandsgårdene/stormændene en afgørende faktor for fundamentet for dannelsen af centralpladser og egentlig bydannelse. Stormændenes indflydelse i samfundet omfatter en regulering af lov og sædvane, religion samt handel og håndværk.

Jakob Kanne Bjerregaard
Stolpehullerne markeres for at få en fornemmelse af, hvor væggene har været i den 1600 storgård. Foto: Claus Søndberg

Stormandsgården er fundet i forbindelse med en større arkæologisk undersøgelse, hvor arkæologer fra Nordjyske Museer udgraver et stort område med bopladser fra jernalderen. Museet har gennem de sidste par år – forud for de mange udstykninger i området – udgravet en række bopladser i den sydlige del af Svenstrup og Godthåb, og de nye opdagelser skal også ses i det lys.

De tidligere undersøgelser i området peger på, at der er tale om bopladser fra yngre bronzealder, dvs. omkring 700-500 f.Kr, til ældre germansk jernalder (400-550 e.Kr.) og perioderne derimellem. Udover de mange huse, er der desuden fundet gravpladser fra de yngre dele af perioden spredt ud over arealet. Der har derfor formentlig boet mennesker i området i sammenhængende periode på mere end 1000 år.

Mange af bopladserne er samtidige, og man kan efterhånden begynde at tegne et mere detaljeret billede af samfundet i området, og ifølge Lars Egholm Nielsen vidner bopladsernes placeringer om en kompliceret samfundsstruktur, der blev styret af en overordnet centralmagt.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Annonceret indhold
Henter...