Med track & trace kan du se, hvor langt buddet er nået

AALBORG: Du kender det sikkert godt; du har bestilt takeaway, maven knurrer - men hvor bliver maden af?

Snart præsenterer takeaway-appen Waiteer sin helt egen track & trace, hvor du kan følge buddet - og dermed madens vej hjem til spisebordet.

- Vi vil gerne informere kunderne endnu bedre fremover, så når den nye feature er klar, kan man nemt se, om maden eventuelt er forsinket, siger direktør Søren Ib Sander.

- Selv om vi gør alt for at undgå forsinkelser, er vi også kun mennesker. Og vi kan aldrig gardere os mod for eksempel vejarbejde, kø og trafik. Men fremover kan kunden kommunikere med buddet og hurtigt finde ud af, hvorfor bilen holder stille.

Tina Larsen
Søren Ib Sander forventer, at den nye service er klar i marts. Arkivfoto: Lasse Sand

Track & trace er nyeste tilbud på Waiteers app, der senest blev fornyet i efteråret, da det blandt andet blev nemmere at bestille mad fra de caféer og restauranter, Waiteer samarbejder med.

- Vores univers skal være så gennemsigtigt for kunden som muligt, understreger Søren Ib Sander.

- Det er træls at vente - men hvis man skal vente, så er det en hjælp, at man bliver oplyst undervej, uden man skal bruge tid på at kontakte vores support.

Søren Ib Sander forventer, at den nye service er klar til brug i løbet af marts.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...