Påsken er tid til at plante forårskrukkerne til - få inspiration til haven eller altanen her

AALBORG: Påsketid er plantetid. Og til dig, der har planer om at bruge nogle af helligdagene udenfor, har Aalborg Bibliotekerne hentet sin egen ekspert ind fra havebedet.

Karin Lund hedder hun - og du kan få hendes anbefalinger af bøger og inspiration til dit næste haveprojekt lige her.

Inden du griber planteskovlen, kan det som altid være dejligt at dyrke lidt armchair-gardening eller slet og ret lade tanker og drømme forspire til den have, du måske endnu ikke har.

Du kan finde masser af havebøger på eReolen.dk. Læs med her og få forslag til, hvor du kan starte.

Dorthe Kvist: Bliv ven med din have (2012)

Anvisninger på haveindretning under overskrifterne: Den spiselige have, den blomstrende have, den sjove have, slapperhaven - samt den lille have.

Find den på ereolen.dk/ting/object/870970-basis%3A51552873 eller ved at trykke her

Aalborg Bibliotekerne
PR-foto

Karina Demuth: Krukker og højbede (2017)

Ideer til krukker eller højbede i haven – eller på altanen. Hvordan du får succés, og bliver skarp på jord, tilplantning og havegrej.

Find den på ereolen.dk/ting/object/870970-basis%3A53034268 eller ved at trykke her

Aalborg Bibliotekerne
PR-foto

Karin Sybjerg: året rundt i min have (2017)

Gennemgang - måned for måned - af havens dyr og planter, og om hvordan du kan lære at iagttage og udfolde havens liv og lære af det, der gror.

Find den på ereolen.dk/ting/object/870970-basis%3A51501586 eller ved at trykke her

Lars Lund: Kom videre med dit drivhus (2017)

Inspiration til dig, der er heldig at have et drivhus i haven. Og ovenikøbet skrevet af en af Nordjyllands fremmeste havejournaliser.

Find den på ereolen.dk/ting/object/870970-basis%3A53089062 eller ved at trykke her

Aalborg Bibliotekerne
PR-foto

Havebladenes Vogue

Udover eReolen, kan du også nyde lækre farverige billeder og inspirerende artikler i det danske havemagasin ”Alt om haven” eller det engelske ”Gardens illustrated magazine”, også kaldet havebladenes Vogue.

Du kan finde dem i RBdigital, hvor du udover andre havemagasiner, kan finde magasiner om alt mellem himmel og jord; auktion og auto; vin og strik; mad og mode. Lige til at nyde på en tablet ude i haven.

Se mere på aalborgbibliotekerne.dk/e-materialer/rbdigital eller ved at trykke her

Mens du pusler om bed og blade

Arbejder eller hygger du alene i haven, kan du benytte muligheden til at lytte til en lydbog af din yndlingsforfatter på ereolen.dk.

Eller måske skulle du snuppe en koncert med din yndlingskunster på Stingray Quello, verdens største samling af fuldlængde koncerter og musikdokumentarer.

Du kan finde en oversigt over samtlige tjenester i oversigten på aalborgbibliotekerne.dk/netmedier eller ved at trykke her

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...