Early bird-billetter solgt på få timer. Det forpligter, mener festivalleder

AALBORG: Det tog kun ganske få timer, så var alle 2000 early bird-billetter til næste års Nibe Festival væk.

Det var forventet, at årets varme og tørre festival ville danne grobund for et rekordsalg, når salget af partoutbilletter til næste års fest i Skalskoven blev skudt i gang. Og rekorden blev altså slået.

- Vi er glade for, at gæsterne viser os den store tillid ved at handle så tidligt, og uden at vi har offentliggjort navne til Nibe 2019. Det forpligter jo selvfølgelig, og vi skal i den grad betale tilbage til Nibe-folket ved at præstere maksimalt under Nibe 2019, som afvikles 3.-6. juli, siger festivalleder Peter Møller Madsen.

Partoutbilletsalget fortsætter nu på festivalens hjemmeside - og primo december begynder salget af dagsbilletter.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...