Er vi virkeligt så begejstrede for den sorte dag?

Klumme: Black Friday har endnu gang ramt de danske forbrugere. Dagen hvor vi skal købe alle vores julegaver og spare sindssygt mange penge. I år kommer vi desværre til at vinke farvel til køtilbud og slagtilbud i de fysiske butikker. Black Friday er endnu en udenlandsk tradition, som vi har taget til os ligesom Halloween. Vi har dog aldrig helt forstået den, og allerede inden der kom coronarestriktioner havde vi udvandet konceptet.

I USA, hvor konceptet stammer fra, er dagen kædet sammen med Thanksgiving, som vi endnu ikke har adopteret. Oprindeligt fik fredagen sit navn grundet påfaldende mange sygemeldinger dagen efter det store ædegilde. Det blev så adopteret af de fysiske butikker for at fejre overgangen til julehandlen. Efterfølgende kom der, som modtræk til succesen i de fysiske butikker, shoppedagen Cyber Monday der skulle booste onlinehandlen.

Vi har naturligvis taget begge dage til os. Trods det er Cyber Monday gledet lidt ud af bevidstheden, lige som den kinesiske shoppedag Singles Day.

I år har vi så Black Week, Black November og Black Weekend. Alt sammen er med til udvande konceptet, noget vi har været i gang med fra starten. Januarudsalget starter alligevel allerede før juleaften, og de gule skilte står permanent i vinduerne. Så lad os tage konsekvensen og lave Black Year.

Spar 20%, spar op til 60%, legetøjsweekend. Konstant bliver vi bombarderet med det ene gode tilbud efter det andet. Det i sådan en grad at man naturligvis ikke køber noget til fuld pris. Hvad er i øvrigt fuld pris? Vi ved jo godt, at vi bare skal vente en uge, så kommer det til tilbudspris, eller er det så den rigtige pris? Historierne er mange om, hvordan produkter stiger kunstigt i pris op til et udsalg for, at vi kan spare 20 procent.

Black Friday er også dagen, hvor vi ikke rigtigt bliver glade. De små butikker bliver presset til at være med på en dag, som tvinger dem til at sælge varer til lave priser. Sammen med den lavere indtægt er de også tvunget til at holde længere åbent, og dermed have ekstra personale omkostninger. Oven i det skal der bruges ekstra markedsføring på noget, der ikke giver den store profit. Det virker ikke umiddelbart til at være verdens bedste forretningsmodel. De store kæder har lidt nemmere ved at indkøbe store partier, som de kan sælge til "vanvittige" priser.

På den anden side står vi kunder så og har en forventning om, at de tilbud vi bliver præsenteret for, er næsten gratis. Vi står tilbage, og er lidt skuffede over, at vi ikke kunne få det der OLED 100 tommers fjernsyn til 2000 kroner.

I år håber jeg naturligvis på at finde en projektor til hjemmebiografen og jeg satser stærkt på at finde en til par tusinde eller en der næsten er gratis.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...