Nyt Aalborg Universitetshospital har planen klar, hvis strømmen skulle svigte sygehuset

AALBORG ØST: Hvis du ligger i en hospitalsseng på en operationsstue og er midt i en kompliceret operation, så vil du sikkert sætte stor pris på, at strømmen ikke lige svigter, og kirurgerne skal arbejde i mørke.

Eller hvis du er indlagt og har brug for en respirator til at trække vejret for dig, så ville det også være ret ubehageligt, hvis strømmen gik, og respiratoren pludselig stoppede med at hjælpe dig med at trække vejret.

Eller du har dit lille nyfødte barn i en kuvøse, der så pludseligt mister den strøm, der sørger for, at der er dejligt varmt i kuvøsen for dit barn.

Netop for at undgå sådanne ubehagelige situationer - og mange andre, der kan være livstruende på et hospital - så er NAU, Nyt Aalborg Universitetshospital mandag og tirsdag i gang med at få bygget en nødgeneratorstation, der på få minutter kan overtage strømforsyningen til det kæmpestore hospital - hvis uheldet er ude, og strømmen ryger.

Megatræls

Mandag skulle en 51 meter høj skorsten have været rejst i forbindelse med den kommende nødgeneratorstation. Skorstenen kommer med sin placering otte meter over havets overflade til at rage 59 meter op i luften - og bliver et meget synligt "vartegn" for det nye supersygehus.

Men først opstod der en flere timer lang forsinkelse. Det skete, fordi den lift, der skulle sørge for, at medarbejderne kunne hæfte de to dele af den 51 meter lange skorsten sammen i 27 meters højde, liften kunne simpelthen ikke nå derop. Så der måtte rekvireres en ny lift, og da den ankom, blev der gjort et forsøg på at få de øverste meter skorsten på plads.

- Men da blæste det for meget. Den kran, der skulle løfte øverste del af skorstenen på plads, har en vindmåler, og når den slår ud, skal operationen afbrydes, forklarer Region Nordjyllands udførelseschef Torben Gade, der står for byggeriet af nødgeneratorstationen.

Jens Hukiær
En 51 meter høj skorsten skulle have været rejst på det nye universitetshospital i Aalborg Øst. Det satte blæsten dog en stopper for. Foto: Torben Hansen

Han giver forsinkelsen med den for korte lift skylden for, at skorstenen ikke kom op mandag og kalder situationen for "megatræls".

Firmaet bag opsætningen af skorstenen ville mandag eftermiddag forsøge at kalde transportlastbilen tilbage til Aalborg Øst.

- Den har nogle liggebeslag, der gør, at skorstensrøret ikke bliver beskadiget ved at ligge ned, forklarer Torben Gade.

- Nu regner vi med at blive færdig tirsdag, ja måske allerede natten til tirsdag, hvis vinden løjer af og der ikke kan findes en løsning med at opbevare skorstenen sikkert indtil tirsdag, konstaterer udførelseschefen, der understreger, at der ikke tages nogen chancer i forhold til sikkerheden, når skorstenen sættes op.

Flere mulige forsyninger

Om selve byggeriet forklarer Torben Gade betydningen af at have et nødstrømsanlæg på et supersygehus:

- Vi har flere forholdsregler i tilfælde af et strømsvigt. Vi har i første omgang to hovedforsyninger med strøm, der går ind til hospitalet - en fra Klarup og en fra Sdr. Tranders. Så falder den ene ud, kan vi lynhurtigt koble om og så har vi den anden forsyning. Falder begge de to hovedledninger ud, så har vi det, vi kalder et Ups-anlæg - et stort batteri, der står i kælderen under sygehuset. Det kan tage over på strømforsyningen på et splitsekund, så du ikke engang fornemmer et lysglimt, når Ups-anlægget tager over, fortæller Torben Gade.

Ups-anlægget kan opretholde strømforsyningen til sygehuset i et kvarters tid. Og her kommer nødgeneratoranlægget så i spil.

- Opstarten af generatoranlægget tager et par minutter, og når det først kører, så kan det dække sygehusets behov for strøm 100 procent, så der er god margen i tid, oplyser udførelseschefen.

I alt bliver der sat ni dieselgeneratorer op. Der er under anlægget nedgravet dieseltanke, der kan rumme 130.000 liter diesel i to kæmpetanke - nok til at holde samtlige ni nødstrømsgeneratorer kørende i cirka 48 timer.

Nødstrømsanlægget kan levere 10 megawatt svarende til godt og vel halvdelen af en de nyeste store havvindmølle. Når anlægget om nogle år bliver færdigudbygget - her snakker vi midt i 2030'rne, så leverer anlægget 13 megawatt.

Med de mange sikkerhedsforanstaltninger i forhold til strømforsyningen forventer Torben Gade ikke, at nødgeneratorerne kommer i drift mere end måske en enkelt gang årligt i snit - med mindre naturligvis, hvis alt er krig og kaos.

Årlig crashtest

Den 59 meter høje skorsten, der blev altså skulle have været rejst mandag, sørger for at forbrændingsrøgen fra dieselgeneratorerne kommer tilstrækkeligt højt op i luften til ikke at genere de nærmeste omgivelser. Den rager således fire meter op over det højeste punkt på selve supersygehuset.

Generatorerne vil blive testet en gang månedligt - uden at sende strøm på nettet, men blot for at sikre, at de kan starte op på et givet tidspunkt, hvis behovet opstår.

- Sygehusets driftsafdeling vil også årligt lave en crashtest for at sikre, at alle vore forholdsregler med Ups-anlæg og så videre virker, forklarer Torben Gade.

Han tror ikke, at mange tænker over, at nødanlæg og nødforholdsregler bliver tænkt ind i kæmpeprojekter som supersygehuset.

- Når f.eks. Ups-anlægget tager over, så er sygehusets afdelinger delt op i en A og en B-kreds, så A-kredsen, der har alt det, der er sygehuskritisk, livstruende, først får sin del af strømmen, mens B-kredsen måske er en sengeafdeling, hvor den indlagte blot mister lyset i lampen over sengen eller til tv'et - altså ikke noget livskritisk, forklarer Torben Gade.

Anlægget fylder i alt omkring en halv fodboldbane - knap 4.000 kvadratmeter og kommer til at koste 24,6 millioner kroner, oplyser udførelseschefen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Annonceret indhold
Henter...