50-årige Ole Droob skal lige straks stå i spidsen for Hasseris Gymnasium - og det slutter på mange måder en cirkel for aalborg-drengen med rødder i blandt andet Herluf Trolles Gade og Aalborg Øst

Hvis jeg siger Aalborg: Hvad får det dig så til at tænke på?

Det er den dejligste by i landet med de dejligste venner og bekendtskaber. Aalborg er min by. Jeg har af jobmæssige årsager boet andre steder, men aldrig har jeg fundet en by som Aalborg.

Det er en storby men ikke for stor. Jeg har et utroligt godt netværk i byen, som jeg sætter stor pris på. Jeg kommer aldrig igen til at flytte fra byen, og jeg glæder mig over, at mine skønne børn vokser op her ligesom jeg gjorde det.

Hvilke steder betyder særligt meget for dig?

Hornevej 2, 9220 Aalborg Øst (AaB af 1885,) hvor jeg elskede at komme som barn, og ja, fortsat gør som voksen, hvor jeg spiller sammen med Torben Boje, Peter Enevoldsen, Lars Thomsen, Mogens Jørgensen og andre på et Grand Oldboys hold.

Jeg var glad for Hasseris Gymnasium og brugte aktivt faciliteterne også efter skoletid. Jeg var meget glad for at gå på universitetet, hvor jeg er cand. mag. fra, så jeg har også mange gode minder fra Fibigerstræde, men mest af alt er en gåtur gennem Gaden bare noget helt særligt, som jeg sætter stor pris på.

Hvordan bruger du byens muligheder?

Jeg sidder i en del netværk og bruger teater, AKKC, biograf og byens restauranter ofte, og jeg sætter stor pris på byens sociale muligheder.

Hvilke personer i området betyder særligt meget for dig?

Det bliver fantastisk at komme tilbage. Da jeg var 20 år, vidste jeg, at jeg ville være rektor.

Det skyldes, at jeg som officer - jeg er Dragon, og jeg blev sidenhen kaptajn af reserven (Ole Droob har været udsendt som militærobservatør for FN i 12 måneder 2003-04 i Syrien og Libanon, red.) fandt ud af, at jeg elskede at være leder, og jeg elskede også at undervise.

Så tænkte jeg som ung over, hvad man kunne kombinere de to ting til - og rektor var tanken.

Vi har lige afholdt 230 års jubilæum i 3x, som jeg dimitterede fra, og der var der stor glæde at spore over, at jeg kom tilbage til Hasseris Gymnasium, og flere af dem nævnte faktisk, at det havde jeg haft ønske om helt tilbage fra første gensynsfest.

Hvad er det for værdier, du som rektor gerne vil give unge i Aalborg?

Jeg vil gerne give dem ro og dannelse. Livet for unge mennesker i dag er meget hektisk, og der er risiko for, at de kommer til at mangle overskud til refleksion, til at udvikle sig i takt med deres alder.

I gymnasietiden er man inde i en meget vigtig udvikling som menneske. Man går fra at være barn til voksen, og der er det vigtig, at man som gymnasium ikke alene tænker på at give eleverne den faglighed, de selvfølgeligt skal have. Men udover viden får de også færdigheder og holdninger, sådan de dannes og udvikles som hele mennesker, der står godt rustet til at fortsætte livet på de videregående uddannelser.

Som rektor har man et stort ansvar, fordi vi modtager unge i en vigtig del af deres liv, og fordi den undervisning, det sammenhold, det fællesskab, man har på skolen, kommer til at præge eleverne for altid. Det er et stort ansvar, men også et ansvar, jeg med glæde påtager mig.

Jeg synes nemlig at det at være rektor er verdens bedste og mest spændende job.

Du har væ

Man lærer af alle oplevelser, rejser, jobskifte og så videre, som man foretager gennem livet. I Grenå lærte jeg meget, som jeg kunne tage med mig hjem til Aalborg om skoledrift, aldrig at tage elevindtag for givet, altid at skulle arbejde målrettet for at opnå sine mål.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...