Bolette Nørregaard Bang er uddannet fra Den danske Scenekunstskole i 2017 og har været en del af Aalborg Teaters ensemble siden samme år.

AALBORG: Skuspille rBolette Nørregaard Bang fra Aalborg Teater kan i den kommende sæsonopleves i Medea, Tine, Sugar og Morgenlandet. Hun modtog i 2019 Reumert Talent Prisen og er netop blevet tildelt legatet Årets Skuespiller i Nordjylland

Hvad holder du mest af ved Aalborg om sommeren?

Jeg elsker Aalborg om sommeren. Det er som om, byen bliver større, og der er flere mennesker i gaderne. Der er mange gode udendørs områder I Aalborg. Jeg er selv flittig bruger af Fjordbadet, jeg føler altid, at jeg er lidt på ferie, når jeg er der.

Og så er det oplagt lige at cykle forbi Street Food på vej hjem. Et andet yndlingssted om sommeren er Egholm, som er en lille perle tæt på byen.

Hvad viser du gæster fra andre dele af landet i Aalborg?

Når jeg har gæster på besøg, plejer jeg at starte med at tage dem med på Kunsten. Der er altid en spændende udstilling, og Aaltos smukke arkitektur er altid et besøg værd.

En gåtur ved havnefronten er også er stort hit, og så gerne efterfulgt af en frokost på Henius. Et godt stykke smørrebrød og en snaps må være det tætteste, man kommer på smagen af Aalborg.

Og så naturligvis en tur i teateret.

Susanne Justsen
- Jeg elsker Aalborg om sommeren. Det er som om, byen bliver større, og der er flere mennesker i gaderne, siger Bolette Nørregaard Bang. Foto Henrik Louis

Hvad er sommer for dig?

Det første, der falder mig ind er koldskål, Tour de France og lange sommeraftener på altanen. Og så ferie. Jeg har ikke så meget fri i hverdagen, så sommeren bliver brugt til at besøge familie og venner og til at lade op.

Hvad er dine bedste sommerminder?

Jeg havde ret lave forventninger til ferien sidste sommer, da mine rejseplaner blev aflyst. Det endte dog med at blive en af mine bedste ferier. Alle var hjemme, og det blev en meget afslappende og nærværende ferie. Blandt andet var jeg på tur til Sydfyn med min søster, hvor stemningen ved Svendborg havn, Fåborg Museum og den sydfynske natur var nogle af højdepunkterne. Og så at have tid med min søster, som jeg desværre ikke ser så tit, da hun bor i udlandet.

Susanne Justsen
Bolette Nørregaard Bang skal vidt omkring i sin sommerferie - fra Blokhus til Mors og helt til Italien. Foto Henrik Louis

Hvad skal du lave i din ferie?

I min ferie skal jeg blandt andet til Blokhus med nogle gode venner, besøge min familie i sommerhus på Mors, og så glæder jeg mig til en tur til Italien, hvor jeg sammen med nogle venner skal på bilferie i Toscana.

Hvad er dit bedste sommertip til andre?

Mit bedste sommertip til mig selv hvert år er solcreme! Ellers vil jeg sige en god bog. Det er både godt til en regnvejrsdag og til stranden. Lige nu er jeg i gang med Mrs. Dalloway af Virginia Wolf. Og at se på mennesker. Der er ikke noget bedre end at sidde udenfor på en café og se på mennesker. Og folk er så smukke om sommeren.

Susanne Justsen
Bolette Nørregaard Bang fra Aalborg Teater er netop blevet valgt som Årets Skuespiller i Nordjylland.Foto Henrik Louis
Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...