Musikkens Hus vil give dig helt nyt oplevelser

AALBORG: Pausedrinks, eksklusive signeringer, meet-and-greets og andre VIP-oplevelserne.

Musikkens Hus vil skrue op for oplevelserne, når vi i fremtiden sætter os til rette i de røde sæder.

Huset har nemlig netop indgået et nyt samarbejde med den nordjyske softwarevirksomhed GoodiePack om at løfte vores serviceoplevelse, når vi er til koncert, skriver Musikkens Hus i en pressemeddelelse.

- Vi arbejder hele tiden målrettet på at skabe den bedst mulige helhedsoplevelse for vores gæster, og den tvungne nedlukning har således givet anledning til at se på de muligheder, vi trods alt har, og udvikle vores servicetilbud yderligere. Samarbejdet med GoodiePack er endnu et skridt i den rigtige retning, fortæller event manager i Musikkens Hus, Jacob Høyer Filt Juhl.

Tanken er, at vi skal kunne booke en række tilvalg på vores mobiler - fra VIP-oplevelser til gourmet- og vinsmagninger - alt sammen for at give ekstra værdi.

Jacob Høyer Filt Juhl tilføjer, at koncerthuset samtidig er i gang med at udvikle et splinternyt loungeområde, hvor du kan kan få forfriskninger fra lokale leverandører - drinks, som du også kan bestille på mobilen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...