Legetøjskæde fortsætter åbningsfesten. Se her hvor og hvornår det sker

AALBORG: Fætter BR og hans mange medarbejdere har fået rigtig god rutine i at puste balloner op og rulle røde løbere ud den seneste måneds tid.

Stort set hver dag åbner der nemlig en ny BR-butik et eller andet sted i landet. Det er under én måned siden, at kæden, som Salling Group ejer, åbnede i Algade og nu er der udsigt til endnu mere legetøj til Aalborgs børn.

På mandag, 29. april, slår BR nemlig dørene op i den tidligere Toys'R'Us på Løven i Skalborg.

- Vi står klar med et stærkt team, og nu glæder vi os helt vildt til at den glade Fætter BR kommer og åbner butikken. Vi håber, at rigtig mange børn vil komme og være med til at gøre dagen til noget helt særligt, siger butikschef i BR Skalborg Morten Amtrup Jørgensen.

Butikken åbner kl. 12, og det bliver fejret med blandt andet snoreklip, VIP-indgang til børnene og gave til de første 100 børn.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...