Dantaxi i Aalborg har f.eks. nytårsaften et sted mellem 130 og 140 taxier på gaden til at køre folk hjem efter en glad og måske våd aften og nat. Arkivfoto: Andreas Falck
Livet her

Brug hovedet og brug appen når du vil hjem

Der er ingen grund til at stå og fryse på gaden i en sen nattetime jule- eller nytårsaften, når man på forhånd kan booke en taxi

27. november 2018 kl. 18:00

AALBORG: Hvis du vil være sikker på at komme godt og sikkert hjem, uanset hvad du har indtaget af våde varer i forbindelse med en hyggelig og festlig jule- eller nytårsaften, så skal du bruge hovedet og appen til f.eks. Dantaxi i Aalborg.

Sådan kunne det gode råd bl.a. lyde til de rigtig mange mennesker, der efter en glad og våd aften har brug for at blive transporteret hjem uden at komme i karambolage med hverken promillegrænser eller ordensmagten.

For de fleste ved vel af bitter erfaring, hvor svært det i grunden kan være at skaffe sig en hyrevogn på højtids- og festdage, når først klokken er kommet ud på de små og lyse timer, og hvor man let får det indtryk, at næsten alle vil hjem til dynerne på samme tid.

Man kan forhåndsbestille en taxi via f.eks. taxa appen, ligesom man også kan bestille hyrevognen gennem MOOVE appen. Arkivfoto: Andreas Falck

John Vanggaard er daglig leder af Dantaxi 4x48 Aalborg, og han siger til aalborg:nu, at der som sædvanlig bliver tryk på de omtalte aftener og nætter.

– Min anbefaling er derfor, at man skal tænke sig godt om og forhåndsbestille en taxi via f.eks. vores taxa app, ligesom man også har den mulighed at bestille gennem MOOVE appen, understreger han og tilføjer, at man jo selvfølgelig også kan bestille en hyrevogn via telefonen eller online.

Dantaxi i Aalborg har i dag ca. 150 disponible hyrevogne at gøre godt med, og John Vanggaard skønner, at der f.eks. nytårsaften vil være et sted mellem 130 og 140 taxier på gaden.

Han fortæller også, at taxi selskabet til sammenligning “kun” havde ca. 120 hyrevogne i 2017.

John Vanggaard:

– Uanset hvor godt vi end organiserer os og bruger ressourcerne, så kan vi alligevel ikke dække kørselsbehovet 100 procent på én gang i de situationer, hvor tingene virkelig spidser til.

– Men vi vil gøre vores bedste, lover den daglige leder.

Annonceret indhold

Nyeste