Burgersultne aalborgensere må gå forgæves

AALBORG: Havde du set frem til at indtage en Whopper på Burger King i Østerågade, så kommer du til at gå sulten hjem.

Forleden meldte burgerkæden ud, at man nu ville åbne både restauranten i midtbyen og restauranten på Nibevej for spisende gæster.

Men man har som bekendt et standpunkt, til man tager et nyt. Og her tirsdag erkender Burger King, at man har lavet en fejl. Restauranten på Østerågade åbner alligevel ikke.

Hvornår du så igen kan sætte tænderne i en Whopper i centrum svæver. I en mail til aalborg:nu skriver kæden, at den officielle åbningsdato ikke er kendt.

Restauranten på Burger King på Nibevej er åben som planlagt.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...