Ejeren af Burger Shack Aalborg har solgt sin burgerrestaurant i Østerågade

Selv om Burger Shack Aalborg er solgt, så er det ikke slut. Restauranten består, selv om den nu tidligere ejer, Elian Matti Louay, har solgt den ene af sine to burgerrestauranter.

Den nye ejer er DiningSix, der i forvejen ejer Burger Shack-restauranter i Aarhus, Horsens, Kolding, København, Odense, Silkeborg og Vejle.

Restauranten i Aalborg skal nu indgå i hele Burger Shack-kæden, så gæsterne altid kan være sikre på et ens koncept og kvalitet, uanset hvor man kommer.

- Da vi købte Burger Shack kæden i 2021, var det vores mål, at sikre, at vores gæster fik den samme gode oplevelse på alle restauranterne, og det har vi gjort ved at sikre en høj hygiejnestandard, ens procedurer i indkøb og tilberedning og en samlet motivation og sparring med medarbejderne om service, siger Sandra Marquardsen fra DiningSix.

Jakob Kanne Bjerregaard
En burger fra Burger Shack. Foto: Marketingfoto

Ved købet i 2021 fulgte der fire franchisetagere med, der tilsammen havde franchiserettighederne på seks Burger Shack restauranter.

- Vi har siden købt yderligere tre af disse restauranter, efterhånden som ejerne er kommet til os. Det betyder, at det øger vores muligheder for at ensarte den oplevelse vores gæster får, lyder det fra DiningSix.

Elian Matti Louay har selv ønsket at sælge restauranten i Aalborg og henvendte sig til DiningsSix.

- Vi har været rigtig glade for samarbejdet med Louay, og vi glæder os til at føre forretningen videre, siger Sandra Marquardsen.

Nu skal restauranten have en hurtig make-over, men burgerne kan man som sædvanligt stadig købe på adressen.

Jakob Kanne Bjerregaard
Sandra Marquardsen er en del af DiningSix, der ejer flere restaurant-koncepter. Privatfoto
Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Annonceret indhold
Henter...