Musikkens Hus har landet et juleshow ud over det sædvanlige

AALBORG: Vi har end ikke ramt sommeren endnu, før de første julearrangementer begynder at melde sig.

Et af de mere storslåede bliver i Musikkens Hus, hvor Burhan G kommer forbi sammen med med Danmarks Underholdningsorkester for at præsentere "Det Store Juleshow" 13. december.

Du kan glæde dig til nyfortolkninger af gamle juleklassikere såvel som Burhans hitsingler Jeg I Live, Kalder Mig Hjem, Din For Evigt og selvfølgelig det efterspurgte julehit Tinka.

Og julemusik er ikke helt fremmed for en af landets mest populære sangere:

- Julemusik har altid haft en helt særlig plads i mit hjerte. Lige siden jeg som dreng sang julesange med Københavns Drengekor i Domkirken, har jeg savnet at synge julemusik. Så det er en kæmpe drengedrøm der går i opfyldelse, nu hvor jeg får lov at synge både ’Tinka’ og en masse andre af mine yndlingsjulesange til julekoncerterne. Og det gør det kun endnu større, at det bliver med Danmarks Underholdningsorkester, siger han.

Koncerten i Musikkens Hus er en del af en landsdækkende turné.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...