Det er det perfekte alternativ til chips og bland selv slik

AALBORG: Efter flere måneders grundig research er Cafèministeriet endelig klar til at præsentere det nyest skud på deres omfattende take-away stamme. Nu kan du nemlig bestille Osteboksen.

- Vi har haft lyst til at lave Osteboksen som take-away i flere måneder. Nu har vi haft en masse kage, og nu hvor vi er på den anden side af fastelavn, tænkte vi at nu var det tiden, fortæller indehaver Martin Klyvø.

Osteboksen kan bestilles til afhentning fredag og lørdag den kommende weekend og koster 115 kroner per person.

- Der kommer til at være rigeligt med ost og tilbehør, så det kan sagtens bruges som erstatning for aftensmaden. Jeg kan sagtens nøjes med ost, lyder fra den osteglade Martin Klyvø.

Osteboksen består af nøje udvalgte oste. Der er dem vi allerede kender fra deres menukort, og så har de valgt nogle ekstra favoritter af oste, som skulle være med.

- Vi har indkøbt og prøvesmagt store mængder ost, og vi synes selv, at vi er kommet frem til et udvalg, der falder i alles smag, fortæller Martin Klyvø.

Osteboksen består af Gammel Knas fra Arla Unika, Hvid Sønderhaven fra Sønderhaven Gårdmejeri, Munkeosten fra Sønderhaven Gårdmejeri, Blå Kornblomst fra Thise Mejeri, Manchego en 6-9 måneders lagret, Don Bernardo, D.O og Herredsosten, og Special Edition fra Sønderhaven Gårdmejeri.

Som tilbehør er der blommechutney med ingefær, saltmandler, 2 slags oliven, blåbær i balsamico-sirup. Dertil er der øko-smør fra Thise og hjemmebagt, økologisk surdejsbrød.

Osteboksen kan bestilles til afhentning fredag og lørdag 14.00-18.00. Velbekomme.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...