TraPo savner børnefamilierne og er klar med et tilbud

AALBORG: Krigen, corona og krisen har ramt alle. Også Carlo Liberatis TraPo, hvor børnefamilierne er et sjældent syn.

- Lige siden Putin invaderede Ukraine har vi ikke set ret mange børnefamilier. Det har været ret stille, siger Carlo Liberati.

- Har man to-tre børn, hus og bil, så er alt som mel, mælk og kød blevet meget dyrt. De har ikke råd til at gå ud at spise, og derfor tilbyder jeg nu, at børn under 10 år får én ret fra børnemenuen og én sodavand gratis, siger Carlo Liberati.

Tilbuddet gælder kun forudbestillinger, og hvis børnene ankommer inden klokken 18, spiser med deres voksne og afleverer bordet klokken 19.

TraPo er et italiensk trattoria og serverer alle de velkendte italienske retter.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Annonceret indhold
Henter...