Svend Ole Jensen
Her på Boulevarden 8 åbner Carls Jr. en burgerrestaurant til efteråret, sandsynligvis november. Foto: Lasse Sand

Til efteråret åbner den ny burgerrestaurant på adressen Boulevarden 8

AALBORG: Den amerikanske burgerkæde Carls Jr. åbner nu en restaurant i Aalborgs centrum. Det er på adressen Boulevarden 8, hvor der har været et pengeinstitut.

Michael Hald, der er head af franchise, fortæller, at den ny burgerrestaurant åbner til efteråret, sandsynligvis til november.

Der er allerede en Carls Jr. i Skalborg med Bilka som nabo. Den fortsætter.

- Nu vil vi prøve det af at komme ind til centrum. Vi ved, at aalborgenserne er glade for burgere, og vi er blevet taget rigtig godt imod i Skalborg, fortæller Michael Hald.

Han kender udmærket antallet af burger-restauranter i Aalborg. Det får ham ikke til at ryste.

- Hvis man har et produkt, som man tror på - og det har vi - så er det oplagt at give en ny burgerrestaurant en chance, siger han.

- Der er også mange steder, hvor du kan købe pizza. Alle vil have en del af kagen. Vi tror på, at det kan blive en succes, siger Michael Hald.

Han tilføjer, at de daglige åbningstider endnu ikke er på plads. Men der vil være åbent både ved frokosttid og om aftenen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...